Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
29. august 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Vandrefalk (Falco peregrinus)
Foto: Torben Andersen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | 2. kalenderår | 3. kalenderår | adulte | immature | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Vandrefalk (Falco peregrinus)
Foto: Torben Andersen


Foto/billede af Vandrefalk (Falco peregrinus)
Foto: Torben Andersen


Foto/billede af Vandrefalk (Falco peregrinus)
Foto: Jørgen Erik Nissen



 Vandrefalk (Falco peregrinus) (læst 12525 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Falconiformes)
Familie: Falke (Falconidae)

Kendetegn: Vandrefalken er en af verdens hurtigste fugle, hvor den i sit styrtdyk fra stor højde, kan nå op imod 200km/t.

Han: Længde 38-45 cm, vingefang 89-100 cm.

Hun: vingefang 104-113 cm. Stor kompakt falk.

Flugt: En sand himlens mesterjager. Dybe aktive vingeslag med korte glidefrekvenser, tungt indtryk, langhalet og bredarmet, med spidse vinger. Ved jagt, er den lynhurtig og målrettet. Metoden er ofte at sidde på skrænter eller bjergskråninger og holde øje med forbiflyvende fugle under dens niveau. Eller at falken selv er fløjet op i højden. Herfra spotter den sit bytte, hvorefter den folder vingerne ind og indleder et gigantisk ofte skråt styrtdyk imod sit bytte, som den slår og rammer med en enorm kraft. Opdager byttefuglen i tide faren og laver en undvigelsesmanøvre, vil falken pga. sin høje fart ikke kunne nå, at ændre sin kurs, og fuglen undslipper.

Adult: Overside: skifergrå - blågrå. Underside: hvid med smalle sorte tværbånd. Hvid hals og kind i stor kontrast til den sorte kalot og den brede skægstribe.

Juvenil: undersiden er længdestribet og oversiden brunlig. Den har dog også kontraster i ansigtet med den brunlige kalot og brede skægstribe.

Stemme: Den høres kun ved reden, når parret taler sammen: "ræhk ræhk ræhk ræhk"

Jizz: Ligner i flugten en kæmpestor Bysvale

Variation: Opdelt i et utal af racer, her nævnes et par stykker:

Størstedelen af Europa og øst over: F.P.Caldidus.

Varaner halvøen, Norge til Lena i Øst: F.P.Brookei

Forveksling: Vandrefalken kan forveksles med andre storfalke, her nævnes dog kun 2 arter som er truffet herhjemme:

Jagtfalk, Falco rusticolus, vingefang 109-134 cm (72 fund) og Eleonorafalk, Falco eleonorae, vingefang 87-104 cm (6 fund).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Jagtfalk

Biologi: Føde: Hunnen kan tage bytte på op til 1 kg. Menuen lyder på især halvstore fugle, som først og fremmest tages i luften - fx stære og duer står højt på menuen, men menuen er i høj grad sat efter hvilket område falken befinder sig i, således står også krager, vadefugle og mindre ænder på menukortet.

Yngler gerne på klipper, i klippekløfter gerne i nærheden af kyster og sumpe. I det nordlige udbredelsesområde også i træer, på bygninger og endog direkte på jorden bare fødegrundlaget i området er i orden, samt at redestedet er nemt tilgængeligt for fuglene.

De lægger 3-4 (1-6) æg i ultimo marts til medio april måned. Rugetiden er 29-32 dage og foretages af begge fugle. Ungerne er uafhængige af deres forældre efter cirka 2 måneder.

Ægsamling, bortskydning og falkonerer har været med til at reducere bestanden, men i 1950 til 1970erne var det nu brugen af miljøgifte, særligt DDT, som fik kål på de skandinaviske fugle. Fra at have ynglepar på fx Bornholm, Stevns og Møns klint forsvandt det sidste danske par fra Møns klint i 1972.

Fokus på arten, samt et bredt forbud imod DDT vendte langsomt denne triste udvikling. I dag er vandrefalkens reetablering en sand succeshistorie verden over. I Sydeuropa noterer man sig dog fortsat problemer med nedskydning og indsamling af æg og unger af falkonerer.

I 2001 etablerede der sig et par på Møns klint, men først i 2002 havde parret ynglesucces. Siden da har parret årligt sat unger på vingerne i disse smukke omgivelser. I 2004 mislykkedes et yngleforsøg på Bornholm desværre pga. manglende omtanke og ro ved lokaliteten. Men det er forventeligt, at den danske bestand vil øges, og mon ikke ynglepar i fx Vadehavsregionen må være oplagt?

Levested: Vandrefalken yngler i Danmark på stejle klinter og klipper i Østdanmark. Den kan desuden også have rede i redekasser og på bygninger. Udenfor yngleperioden kan arten ses på alle kystnære lokaliteter, hvor der er et stort fødegrundlag i form af især vandfugle.

Udbredelse: Vandrefalken er sammen med bl.a Ravn og Slørugle en af verdens mest udbredte fuglearter, og er den almindeligste storfalk. Den ses således i alle kontinenter, fx i store dele af Asien, Afrika, Australien, Nord- og Sydamerika og ikke mindst i Europa og Norden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Vandrefalk.

Hvornår ses den? Fuglene som vælger at overvintre herhjemme (skandinaviske fugle), ses ofte i kystnære områder, hvor der ligeledes overvintrer mange vandfugle. Fx huser Vadehavsområdet årligt op imod 20 overvintrende vandrefalke.

Ellers skal de ses på træk i Skagen, hvor oplevelsen typisk ikke er meget at skrive hjem om, eftersom de oftest ses på relativt stor afstand og i aktiv flugt. Så er det bestemt sjovere at opleve arten raste, og se den jage fx krikænder i Vorup enge, Randers eller hvor man nu har fornøjelsen af en overvintrende vandrefalk i sit nærområde.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Benny Kristensen d. 06-03-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 16-01-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Mullarney m.fl. Fugle i felten 2000, samt Meltofte m.fl. Fuglene i Danmark 2002 Beman m.fl Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten 1998 og endelig B. Génsbøl; Rovfuglene i Europa, 2004-udgaven.




Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator