Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Peder Wiese
    Foto: Peder Wiese
  • Fotograf: Peder Wiese
    Foto: Peder Wiese
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen

Kendetegn

: Længde 23-26 cm (næb 3-4 cm). Vingefang 38-45 cm. Lille, med typisk opstopperhale og rund bagkrop. Fuglens bedste kendetegn er det lange, buede, rødlige næb (som adskiller den fra rørvagtler) og den hvidlige undergump. Den er normalt sky, ses sjældent frit fremme, hyppigst ved kanaler eller åbninger i tæt sumpbevoksning - og gerne i morgen- og aftentimerne. Færdes ganske ubesværet gennem vegetationen, idet den anlægger et tæt system af stier gennem territoriet. Indimellem står den frit i vandkanten og solbader eller pudser sig. Oftest er det det karakteristiske "grisehyl" iblandet en særegen brummende stønnen samt et eksplosivt, ofte accelererende "gyp gyp gyp", man opdager den på. Kan høres flere hundrede meter væk.

Flyver flagrende med dinglende ben, og ses normalt kun, når den jages op. Søger hurtigt i skjul igen.

Adult har gråt hoved og grå underside, sorte flanker med smalle, hvide tværbånd, hvid undergump og brunplettet overside. Næb og øjne er røde, ben lyserøde.

Juvenil er gråbrun med gulbrun øjenbrynsstribe, lys strube og mørk kind. Brystet er svagt mørkplettet. Øjnene og næbbet er gråbrune.

Kylling er sort, pjusket og langbenet.

Vandrikse
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Bringsøe

Forveksling

: Grønbenet Rørhøne.

Udbredelse

: Er en ret almindelig ynglefugl her i landet. Arten har oplevet en bestandsfremgang i Danmark igennem det 20. århundrede og er i år 2000 vurderet til 2.000-5.000 par. Den markant største ynglebestand findes i Vejlerne i Thy, hvor der er registreret knap 400 ynglepar.

Fennoskandia ligger ved nordgrænsen for artens udbredelse. Derfor yngler den i Norge, Sverige og Finland kun i de sydlige egne. I Norge med 100-200 par, Sverige med 5.000 par, Finland med 300-600 par.

Derudover yngler arten i samtlige europæiske lande, i Nordafrika og i egnede biotoper gennem Asien til Stillehavet.

Vandrikse - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De fleste danske vandrikser trækker i sept./okt. til overvintring i Vest- og Sydeuropa. Herfra vender de timbage ultimo febr./marts.

Trækgæster nord- og østfra ses her i landet i sept./nov. og marts/april. Et mindre antal skandinaviske fugle overvintrer i Danmark.

Tidsmæssig fordeling

af Vandrikse baseret på Naturbasens observationer:
Vandrikse - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vandrikse - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang 1 år gammel. Forsvarer territorium og danner par for en enkelt sæson. Reden anbringes skjult i vegetationen, gerne nær bredden. De 6-11 æg lægges fra primo maj og udruges af magerne i fællesskab på 19-22 dage. Ungerne er flyvefærdige 20-30 dage gamle og selvstændige efter ca. 2 måneder. Lægger ofte to kuld årligt.

Føde: Nærmest altædende, men lever især af vandinsekter, haletudser og frøer, snegle, mindre pattedyr og fugle, og især om vinteren indtager den også planteføde, bl.a. rødder af engkarse og brøndkarse, men også blade og frø af forskellige planter.

Levested

: Yngler i lavvandede områder med ikke for tæt bevoksning (blandt siv, star eller pil) - ved rørskov i søer, moser, langs åer og i brakvandsfjorde. I perioder med hård frost presses fuglen ud til isfrie fourageringsområder og er rimeligt tillidsfuld.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, v/Beaman, Madge og Olsen. Gads Forlag 1998.

Fuglefelthåndbogen, v/Gejl, Gyldendal 2010.

Nordens Fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fugle i felten, v/Svensson m.fl., Lindhardt & Ringhof 2010.

De senest indberettede arter i Naturbasen: