Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
30. august 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Pibeand (Anas penelope)
Foto: Haldor Halkjær

Galleri:
Seneste billeder | 2. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Pibeand (Anas penelope)
Foto: Haldor Halkjær


Foto/billede af Pibeand (Anas penelope)
Foto: Steen Højmark-Jensen


Foto/billede af Pibeand (Anas penelope)
Foto: Steen Højmark-Jensen



 Pibeand (Anas penelope) (læst 12755 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familie: Svaner, gæs og ænder (Anatidae)

Kendetegn: Pibeand har en længde på 45-50 cm og et vingefang 75-85 cm. Det er en middelstor svømmeand med rundt hoved og spids hale. Næbbet er gråt med sort spids. Pibeanden kendes i flugten på lange bagudrettede vinger og hvid mave.

Hannen er umiskendelig i pragtdragt med brunt hoved, gullig isse og rosa bryst. Vingeoversiden har et stort hvidt felt. Eclipsedragten i fældeperioden er mere rødbrunlig og neutral. Hunnen er virker mere diskret med sin grålige eller rødbrunlige fjerdragt og kendes især på silhuetten.

Stemmen, der har givet Pibeanden sit sit navn, er et karakteristisk hyi-huiuu fløjt. Med lidt øvelse kan man efterligne kaldet og lokke ænderne ned under morgen- eller aftentrækket. Pibeanden kaldes især i jægerkredse for Brunnakke.

Forveksling: Pibeanden kan forveksles med den sjældne Amerikanske Pibeand.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Amerikansk pibeand

Biologi: Pibeanden er udelukkende planteæder. Den lever især af undervandsplanter som ålegræs og havgræs, men græsser også gerne på strandenge og ferske enge.

Levested: Pibeanden er almindelig forekommende i hele landet. Den ses især ved lavvandede kyster og på strandenge. Den er også hyppig ved laguner og søer.

Pibeanden er en meget sjælden ynglefugl i Danmark.

Udbredelse: Arten yngler hovedsageligt i Fjeldsøer i Skandinavien og i Sibirien og overvintrer i Vesteuropa.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Pibeand.

Hvornår ses den? Pibeanden opholder sig i Danmark hele vinteren, men optræder mest talrig på trækket i september-oktober og igen marts-april.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 06-09-2004. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 21-10-2010.
Se historik
.





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator