Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henning Larsen
    Foto: Henning Larsen
  • Fotograf: Elisabeth Siegel
    Foto: Elisabeth Siegel
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen

Kendetegn

: Engsnarre har som andre sumphøns en meget skjult levevis og arten er derfor næsten umulig at få at se. Den kendes bedst på sit karakteristiske kald der især høres om natten og som populært sagt lyder som en negl der stryges hen over en kam.

Hvis man er så heldig at se engsnarren, oftest hvis man skræmmer den op, vil man kunne se en fugl, der er halvt så stor som en agerhøne, men har rødbrune vinger og ben der rækker længere tilbage end halen. Men generelt vil engsnarren være mere tilbøjelig til at snige sig væk i den høje vegetation, hvis man skulle komme tæt på den.

Engsnarre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henning Larsen

Forveksling

: Engsnarren kan i udseende minde meget om andre vandhøns, men ingen andre har de rødbrune vinger og de lange ben i flugten.

Udbredelse

: Engsnarren har sin hovedudbredelse i Centraleuropa og Rusland, men findes også spredt i Storbritannien og det sydlige Skandinavnen.
Engsnarre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Engsnarre er en trækfugl der overvintrer i Afrika syd for Sahara. Den ankommer til Danmark i maj og forlander landet igen i september.

Tidsmæssig fordeling

af Engsnarre baseret på Naturbasens observationer:
Engsnarre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Engsnarre - månedlig fordeling

Biologi

: Engsnarre lever af smådyr og plantedele, eksempelvis insekter, padder og græsfrø. Arten er rimelig social og der kan derfor være flere syngende hanner inden for et godt yngleområde.

Levested

: Engsnarren træffes i Danmark i fugtige enge, kær og moser med en naturlig og varieret flora og relativ høj græsvegetation uden træer og buske. Den kan også høres i agerlandets græs- og kornmarker.

Trusler

: Engsnarren er gået markant tilbage siden 1800-tallet, hvilket kan tilskrives dels opdyrkning og afvanding af levestederne, og dels høslet på marker og i enge, hvor både æg, unger og voksne fugle er gået til grunde i høstmaskinerne. Pesticider og gødskning er ligeledes en trussel for engsnarren. Andre menneskelige forstyrrelser kan ligeledes være ugunstige for arten.

Bevaringstiltag

: Engsnarre kan hjælpes ved at genetablere de naturlige levesteder. Det er græsrige landskaber med naturlig hydrologi og med ingen eller kun få vedplanter, eksempelvis ferske enge, kær og tørvemoser.

Områder med landbrugsdrift skal være så ekstensivt som muligt og høslet skal undgås før d. 1. august.

De senest indberettede arter i Naturbasen: