Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Finn Jensen
    Foto: Finn Jensen
  • Fotograf: kai nissen
    Foto: kai nissen
  • Fotograf: Steen Højmark-Jensen
    Foto: Steen Højmark-Jensen

Kendetegn

: Strandskade har en længde på 39-44 cm (heraf næb 6,5-9) og et vingefang 72-83 cm. Det er en stor, kraftig og meget karakteristisk vadefugl. Dragten er sort og hvid, det lange næb orangerødt med gullig spids og benene lyserøde. Hoved, bryst og hele rygsiden er sort i skarp kontrast til renhvid underside. Kønnene er ens (men hunnen har det længste næb).

I flugt ses et bredt, hvidt vingebånd på sort vingeoverside, hvid overgump, der strækker sig kileformet op på ryggen og hvid hale med bredt sort endebånd.

Får midt på efteråret vinterdragt, og bliver da mattere farvet med hvid halsring.

Ungfugle ligner fugle i vinterdragt, men har kortere næb og grålige ben.

Flyver hurtigt og direkte, på trækket i ordnede formationer eller i rækker, næsten som ænder.

Stemme: Meget højlydt, hyppigst høres et ky-bik, et hårdt pick-pick og et kykle-kykle-kykle når fuglene om foråret jager hinanden.

Strandskade
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Johan Christensen

Forveksling

: Ingen oplagte forvekslingsmuligheder.

Udbredelse

: Strandskade er en ret almindelig ynglefugl ved danske kyster i store dele af landet. Landets største bestand findes i Vadehavsområdet og den næststørste på Saltholm. Danmark huser 7.000-8.000 par. Færøerne 10.000 par, hvilket er en bemærkelsesværdig stor bestand; arten er almindelig overalt i landet. I Norge er der 30.000-50.000 par, i Finland 4.000 par, i Sverige 15.000 par og Island rummer 10.000 par.

Desuden yngler arten ved kysterne af de fleste andre lande i Nordeuropa samt mere sporadisk også i Middelhavsområdet. Findes også i indlandet i store dele af Rusland og lokalt i Østasien.

Arten har i flere årtier haft stor fremgang i Europa.

Det danske ringmærkningsmateriale fortæller, at 40 af genmeldingerne er af levende fugle. En meget stor del (91) af disse fugle er aflæst mindre end fem kilometer fra mærkningsstedet. I alt 40 af de indrapporterede fugle er døde som følge af jagt, heraf 76 i Danmark og 21 i Frankrig. I Danmark blev Strandskaden fredet i 1983. Siden er der kun indkommet meldinger af skudte fugle fra Københavns Lufthavn, hvor fuglene skydes for at sikre flytrafikken.

Flere af de ringmærkede fugle har høj alder den længstlevende blev mindst 28 år og 9 mdr. Fuglen blev ringmærket som mindst 1-årig på Amager i 1964 og skudt ved Københavns Lufthavn i april 1992.

Strandskade - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De danske fugle er delvis standfugle. Størstedelen trækker mod sydvest til Vesteuropas kyster. De første fugle forlader DK i juli. Midt i februar/marts ankommer fuglene fra vinterkvarterer i Vest- og Sydvesteuropa.

Både forår og efterår får Danmark besøg af trækgæster fra Fennoskandia.

Tidsmæssig fordeling

af Strandskade baseret på Naturbasens observationer:
Strandskade - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Strandskade - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler normalt første gang som 4-årig. Den indgår tit i et livslangt parforhold. Danner som regel velafgrænsede territorier, som forsvares energisk. Hannerne udfører om foråret kollektive spil, hvor de med nedadbøjet næb bevæger sig ivrigt skrigende omkring i en larmende klynge.

Reden anbringes i sand, grus eller kort græs. De 3 æg lægges fra sidst i april til juni. Udrugningen, som tager 24-27 dage, udføres af magerne i fællesskab. Modsat de fleste andre vadefuglearter fodrer arten sine unger. Disse er flyvefærdige efter 28-32 dage.

Føde søges på stranden, på lavt vand (ofte på muslingebanker), på marker og enge. Fuglen borer sit lange næb ned i bundlaget efter bl.a. sandorme, muslinger, krebsdyr og insekter. Næbbets flade sider er specielt tilpasset til at åbne muslinger.

Levested

: Strandskaden yngler ved kyster, både stenede og sandede, strandenge og også indlandslokaliteter som åbne søbredder og sandede marker. Den kan også yngle på bygninger.

Uden for yngletiden ses den i ofte store flokke ved sandrevler og tidevandskyster med åbne vandflader.

Bevaringstiltag

: Strandskaden kan hjælpes ved at begrænse adgang og menneskelig aktivitet på de vigtige højvandsrastepladser og på de steder hvor fuglene ofte søger deres føde.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fugle i felten, v/Mullarney m.fl., L&R 2000.

Nordens fugle, v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Dansk trækfugleatlas. Forlaget Rhodos & Zoologisk Museum, 2007.

De senest indberettede arter i Naturbasen: