Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
29. juni 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rød hestehov (Petasites hybridus)
Foto: Henning Christiansen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rød hestehov (Petasites hybridus)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Rød hestehov (Petasites hybridus)
Foto: Rasmus Jes Petersen


Foto/billede af Rød hestehov (Petasites hybridus)
Foto: Leif Knudsen





Figur 1. Hunplanter af Rød Hestehov, her vest for Forvaringsanstalten i Albertslund.

 Rød hestehov (Petasites hybridus) (læst 10059 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: Blomsterskuddene (om foråret) er 15-40 cm. høje. Rosetbladene (som fremkommer efter blomstringen) er 50-150 cm. høje med stilk. Rosetbladene er hjerteformede, afrundede uden tydelig bladspids, 50-70 cm. brede, hårede på undersiden (kan være næsten glatte sent på sæsonen) og har rendeformede stilke.

Stænglen er rødbrun og hul, med med smalt lancetformet tilspidsede, rødbrune, skælagtige blade.

Planten er tvebo, men i Danmark møder man næsten kun hanplanter:

Hanplanter: 30-40 kurve med ugrenet stilk, med violette kurvblade og blegrøde blomster.

Hunplanter: 60-90 mindre kurve på ofte grenede stilke.

Variation: Bladstørrelse varierer meget med frodigheden.

Forveksling: Kan forveksles med andre arter fra slægten:

Hvid Hestehov har hvidfiltede bladundersider og tydelig bladspids på sommerbladene, 2-5 cm lange bredt lancetformede, skælagtige stængelblade, som er bredere tilspidsede end hos Rød Hestehov. Blomster hvide.

Sommerbladene kan evt. forveksles med kraftigt udviklede sommerblade af Følfod. Men Følfods sommerblade er nyreformede, uden ører ved grunden, og har typisk 8-15 trekantet spidse lapper, og en rand, der er fintakket. Rød Hesthovs sommerblade er rundagtigt hjerteformede, med tydelige ører ved grunden, og fint- til mere grovtakkede, som regel med en ret markeret spids og uden de 3-kantede lapper som Følfods sommerblade har.

Japansk Hestehov (P. japonicus) har 5-12 cm. lange, but afrundede, lysegrønne blade på stænglen og rundagtige, ret fintakkede rosetblade uden spids.

Vellugtende Hestehov har ret lange, som regel tilspidsede blade på stænglen og vaniljeduftende blegt violette blomster. Rosetbladene er rundagtige, uden spids, og ret fintakkede og ofte med sortspidse bladtgænder. Rosetbladene er mindre end hos de andre arter, kun 15-20 cm. brede. Den er kun fundet på Bornholm.

Filtet Hestehov har trekantet, spydformede blade, som er hvidfiltede på undersiden. Strandplante.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Filtet hestehov, Vellugtende hestehov, Japansk hestehov, Hvid hestehov, Følfod

Biologi: Tvebo, Hunplanter næsten fraværende i Danmark. Vegetativ spredning ved jordstænglen, som kan spredes ved jordarbejder etc. Næsten altid bestanddannende. Landsskabsukrudt langs vandløb, tilgroede enge etc.

Har været dyrket både som lægeplante og foderplante for vinbjergsnegle.

Ældre danske og folkelige navne: "Skræppe", "Tordenskræppe", "Pestilensurt".

Det latinske slægtsnavn Petasites er afledt af græsk petasos="bredskygget hat". Det danske slægtsnavn Hestehov sigter til bladenes form. "Rød" sigter til farven på blomsterkurvene, som er fremme om foråret.

Rød Hestehov kan være vært for den sjældne Gul Gyvelkvæler, der er værtspecefik. Gul Gyvelkvæler anses for indslæbt i Danmark. - se linket HER

Rød Hestehov kan være et ret ubehageligt landskabsukrudt, der kan blive meget dominerende og fortrænge øvrig vegetation, f.eks. på opgivne græsningsarealer langs vandløb. Den spredes i høj grad vegetativt, bl.a. med de maskiner, der kører langs vandløbene og renser dem op.

2013 er fundet en større, oprindeligt udplantet, bestand af fruktificerende hunplanter i Albertslund. Frøsætningen var god og rigelig. Der må have været hanplanter et sted i nabolaget.

Levested: Fugtig, næringsrig bund: grøfter, åbredder, herregårdparker, gamle enge etc.

Udbredelse: Rød Hestehov anses for at være indført i den sene middelalder som lægeplante ("pestilensurt") og senere som foderplante for vinbjergsnegle ved herregårde m.v.

Den er almindelig og under udbredelse i moræneområderne, i sandjordsegne er den mest langs veje, på dæmninger o.l.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rød hestehov.

Hvornår ses den? Blomstrer ultimo marts-maj, rosetbladene udvikler sig senere.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 16-03-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 24-04-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator