Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
25. august 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hjejle (Pluvialis apricaria)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hjejle (Pluvialis apricaria)
Foto: jens veilgaard vendelbo


Foto/billede af Hjejle (Pluvialis apricaria)
Foto: Peter Nielsen


Foto/billede af Hjejle (Pluvialis apricaria)
Foto: Emil Lütken



 Hjejle (Pluvialis apricaria) (læst 4733 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Brokfugle (Charadriidae)

Kendetegn: Hjejlen har en længde på 25-28 cm og et vingefang på 53-59 cm. Det er en kompakt og kortbenet hjejle, der ses i store, tætte flokke på marker. Optræder tit sammen med viber og hættemåger men overses let, da den i høj grad falder sammen med omgivelserne. Lidt mindre end Strandhjejle. Rundt hoved, kort hals, stort, sort øje og kort næb giver tillidsvækkende udtryk. Har i sommerdragt en broget overside i sort, hvidt og gulbrunt. Desuden er ansigt, hals og underside sort, omkranset af et hvidt bånd, som starter ved øjenbryn og fortsætter langs siden af både hals og krop. På stående fugle flugter vingerne med halen (vingen kan dog rage et par cm ud). Benene er ofte lyse. Han sortere end hun.

I vinterdragt bliver undersiden lysere end oversiden og fuglen virker grågul på afstand; bug og undergump er hvide, brystet mørkere gråt og rygsidens gule pletter mindre end i sommerdragt; ansigtstegningen bliver mere diffus med en mørk plet bagest på kinden.

Ungfuglen ligner adult i vinterdragt, men kendes bl.a. på de bredere, gule fjerrande på oversiden, som gør denne mere broget.

I flugten ses de hvide armhuler samt normalt et noget utydeligt hvidt vingebånd, som er mest markant på basis af håndsvingfjer; overgump og tværstribet hale adskiller sig ikke fra ryggen. Vinger lange og spidse og flugten hurtig med rolige vingeslag.

Stemme: Et karakteristisk, blødt, sørgmodigt fløjt, som falder lidt i tonehøjde og styrke til slut.

Variation: Sydlige bestande apricaria får mindre udfarvet sommerdragt end nordlige altifrons, der generelt har sortere underside. Variationen glidende gennem udbredelsesområdet; raceopdeling derfor umulig.

Forveksling: Hjejlen kan forveksles med Strandhjejle og Pomeransfugl, og med de meget sjældne Amerikansk Tundrahjejle og Sibirisk Tundrahjejle.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Strandhjejle, Pomeransfugl

Biologi: Arten yngler første gang 1 år gammel og lever tit i livslangt ægteskab. De 4 æg lægges i fjeldene fra sidst i maj og udruges af magerne i fællesskab på 28-31 dage. Begge forældre deltager i pasning af ungerne, som er flyvefærdige 25-33 dage gamle.

Føde: Lever af smådyr, oftest biller og regnorme, som samles på jorden eller trækkes frem fra en dybde på 1-2 cm.

Den længstlevende af de danskmærkede danske hjejler blev mere end 10 år og 7 måneder. Fuglen blev ringmærket som voksen på Amager og skudt i Rusland. Europarekorden er en hollandsk-mærket fugl, som blev over 12 år og 1 måned gammel (Staav 1998).

Levested: Hjejlen var tidligere karakterfugl på de vidtstrakte heder i Jylland og flere steder på øerne. Med opdyrkning af heden forsvandt artens muligheder stort set for at klare sig som ynglefugl i Danmark. I dag yngler 6-10 par stadig på 3-4 lokaliteter i den nordvestlige del af Jylland. Hjejlen yngler på den tørre hede hvor der ingen træer eller større vedplanter er.

Udbredelse: I de andre nordiske lande er Hjejlen en meget almindelig ynglefugl hvor den yngler på fjeldheder i pile- og lavzonen.

Udover den nordiske udbredelse (samt Færøerne, som huser 600 par), yngler arten på Grønland (meget sjældent), De britiske Øer, i Tyskland (sjældent), Estland, Letland og Hviderusland samt østover i Rusland på tundraen til egnene syd for Taimyr-halvøen.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hjejle.

Hvornår ses den? Arten er en meget almindelig trækgæst (og altså en meget sjælden ynglefugl), især i Jylland. Ses ofte i store, tætte flokke, der på afstand ligner stære- eller ryleflokke.

Allerede sidst i juni ses arten på træk her i landet. Der er set op til 200.000 rastende fugle her, alene 58.000 er talt i Tøndermarsken (og fuglene kan ses på de samme marker og enge år efter år). I milde vintre kan de blive i Danmark, men langt de fleste trækker videre til vinterkvarter i Sydeuropa samt Middelhavsområdet inden udgangen af november.

Fugle på forårstræk ses i Danmark i perioden sidst i februar/sidst i maj.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 06-08-2008. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 03-11-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Trækfugleatlas, Forlaget Rhodos og Zoologisk Museum, 2006.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads Forlag 1999.





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator