Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Frank Aalestrup
    Foto: Frank Aalestrup
  • Fotograf: Jesper Reibel
    Foto: Jesper Reibel
  • Fotograf: Ivan Jensen
    Foto: Ivan Jensen

Kendetegn

: Stor humleflue minder om en humlebi. Den er 12-17 mm, lodden med gyldne til brune hår over hele kroppen. Vingespandet er op til 25 mm. Den har en lang snabel til at suge nektar med, som altid stikker lige fremad. Snabelen måler ca. det samme som kroppens længde. Snabelen får den til at ligne et stikkende insekt, hvorfor den kan virke skræmmende, men den er en fredelig nektaræder. I svirreflugt hænger benene frit under den undtagen det bageste par, der stritter bagud som på en myg. Når den fouragerer, står den i svirreflugt over blomsten i stedet for, at sætte sig på denne. Den har en hurtig flugt med en høj lys tone. Stor humleflue har et tydeligt mørkt bånd over vingens øverste kant. Båndet standser brat halvvejs nede af vingen inde ved kroppen og smalner mod spidsen af vingen og har ikke en udflydende kant, som hos andre humlefluer.
Stor Humleflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ebbe Kristensen

Variation

: Størrelsen kan variere fra omkring 1 cm til næsten 2 cm. Farven kan også variere fra gylden over lysebrun til mørkebrun.

Forveksling

: Stor humleflue kan ikke forveksles med andre humlefluer, da det er den største og pga. det sorte skarpt afskårne bånd på vingerne, men den kan ligne en bi. Stor humleflue kan kendes på dens lange snabel og på det bageste benpar, som stritter tydeligt bagud under fouragering.

Bier er mere ovale i kropsformen, hvor humlefluen er dråbeformet med spidsen ved hovedet. Humlefluens øjne sidder tæt sammen og foran på hovedet, hvor biers øjne sidder længere fra hinanden. Humlefluer har kun et vingepar, hvor bier har 2, og humlefluer mangler pollenkurve på benene.

Humlefluer flyver i pludselige ryk fra sted til sted, hvor bier flyver i jævnt tempo. Humlefluens antenner er korte og spidse, hvor humlebiens er lange og bøjede.

Humlefluen kan ikke forveksles med fluer, da den er lodden og har vingerne pegende ud til siderne og ikke samlet over ryggen, som mange fluer har.

Udbredelse

: Stor humleflue findes over hele Danmark og er udbredt på den nordlige halvkugle fra det vestlige Nordamerika over Europa til det nordøstlige Asien.
Stor Humleflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Mellem marts og juni, men hyppigst i april og maj.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Humleflue baseret på Naturbasens observationer:
Stor Humleflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Humleflue - månedlig fordeling

Biologi

: Store humlefluer er nogle af de første insekter, der kommer frem om foråret. De svirrer ofte uroligt til og fra en blomst, inden de fouragerer på den.

Stor humleflue har fordel af at ligne en bi, som dens fjender ikke æder, og hvorved den kan komme tæt på sit afkoms værter. Stor humleflue snylter på biller, enlige bier og hvepse, som har jordreder. Humlefluen svirrer over indgangen til værtens hule, og med et hurtigt sving med bagkroppen skydes et eller flere æg ned i værtens rede. Her kravler larven, når den klækkes, ned i værtens rede og æder dennes larver, pollen eller anden føde, som værten havde samlet til sit afkom. Hvis humlefluen ikke kan komme tæt nok på værtens rede, skyder den sine æg i en blomst tæt på jordhulen, hvorefter larverne selv kravler ned i reden. Larven kan også hægte sig på en vært, som bringer den ned til sit afkom, som så bliver ædt. Stor humleflue inspicerer ikke den potentielle jordhule inden æglægning, som andre humlefluer gør, men skyder også æg mod skygger, som ligner huller. Humlefluen overvintrer som puppe i værtens jordhule og kommer frem næste forår, når solen begynder at varme.

Stor humleflues larver sænker antallet af andre bestøvere, idet de bliver ædt, inden de bliver voksne. Dette er en fordel for humlefluen, som så ikke skal dele føden med så mange andre, men det er ikke nødvendigvis en fordel for blomsterne, hvis forskellige arter har brug for forskellige bestøvere. Stor humleflue er dog én af de bedre bestøvere.

Som en del af parringsspillet jager hannerne hinanden i høj fart og drejer rundt foran hunnerne.

Levested

: Solrige pletter ved vejkanter, haver, marker og skovbryn.

De senest indberettede arter i Naturbasen: