Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hjalte Kjærby
    Foto: Hjalte Kjærby
  • Fotograf: Susanne Boesen
    Foto: Susanne Boesen
  • Fotograf: Lina  Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt

Svær at bestemme!

Kun dronninger kan adskilles morfologisk i gruppen B. terrestris, B. lucorum, B. cryptarum og B. magnus.

Kendetegn

: Jordhumlen kan kendes på de karakteristiske striber: på forbrystet, thorax, har de en gul stribe, der beskrives som kraven, og ligeså på led nr. 2 på bagkroppen, tergit 2. Halen er lys. Ved brug af en forstørrelse på 20x, ses det, at kanten af tergit 2 er glat eller svagt ujævn, og på ledet forekommer en punktering, der kan minde om små streger med store mellemrum. Labrums inderside er kantet med en snæver, v-formet midterfure. Panden og oversiden af hovedet er sorthåret, og punktøjnene sidder med en indbyrdes afstand svarende til halvdelen af punktøjets bredde. Hannerne kan med sikkerhed adskilles ud fra parringsorganerne, enden af valven bøjer, og der kan ses en lamel (Amiet 1996).

Størrelsen varierer mellem 20-22 mm for dronninger, 14-16 mm for hanner og 11-17 mm for arbejdere. Dronningen og arbejderne har 12 antenneled og 6 bagkropsled med en spids hale, mens hannerne har hhv. 13 og 7 led og en stump hale. Kraven er bredere end hos dronningen, og når ned under vingefæstet. Dronningens vingespænd er op til 43 mm. Den gule krave når ikke ned under vingefæstet (Watson & Dallwitz, 2003 onwards).

Mørk Jordhumle
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hjalte Kjærby

Variation

: De gule striber kan variere i farven fra lysegul til mørkegul, på samme bi kan der forekomme farvenuancer. Den lyse halespids kan være mere eller mindre smudsig hvid. Dronningen er ofte mørkere end hannerne og arbejderne (Dupont & Madsen, 2010. Würtz, 2013).

Forveksling

: I Danmark findes der fire arter af jordhumler, de øvrige er lys jordhumle (B. lucorum), pilejordhumle (B. cryptarum) og kravejordhumle (B. magnus). Alle arter tilhører det såkaldte terrestris-kompleks, der vidner om, at det er vanskeligt at adskille arbejderne fra hinanden (Dupont & Madsen, 2010). Det kan dog gøres ved at se på vingernes venation, da den er unik for hver enkelte art (Kozmus et al., 2011) eller de kan adskilles fra hinanden ved hjælp af en DNA-test (Wolf et al., 2009).

Udbredelse

: Mørk jordhumle er en af de mest almindelige humlebier, vi har i Danmark, og den er udbredt over hele landet (Dupont & Madsen, 2010).
Mørk Jordhumle - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De overvintrende dronninger kommer frem i det tidlige forår omkring marts måned, de første arbejdere ses 4-5 uger efter boet er etableret, hen på sommeren ses de nye dronninger og hanner, og boet opløses omkring august måned (Dupont & Madsen, 2010).

Tidsmæssig fordeling

af Mørk Jordhumle baseret på Naturbasens observationer:
Mørk Jordhumle - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Mørk Jordhumle - månedlig fordeling

Biologi

: Humlebiernes samfund er etårigt. Kun nogle få unge dronninger overlever vinteren for at føre slægten videre året efter. De flyver væk fra boet, finder sig en mage, som de parrer sig med, og går herefter i diapause, så de kan klare sig igennem vinteren. Diapausen afbrydes af stigende temperaturer, når det tidlige forår indtræffer. Inden dronningerne går i diapause, er det nødvendigt for dem at opbygge et stort depot af energireserver, som kroppen kan tære på under diapausen (Karsli & Gurel, 2013).

Om foråret fylder dronningerne sig med nektar, og får energi til at flyve ud og finde et egnet redested. Reden bliver ofte bygget i gamle musehuller i jorden eller mellem stenene i et stengærde. Af og til kan de også flytte ind i huller i huse, fx i tagudhæng. Reden fores med planterester, hår, fjer, mos eller lignende. Humlebien er ovipar, det vil sige, at dronningen lægger æg. Det første kuld æg bliver lagt oven på bibrød, som er en blanding af pollen og nektar, så når æggene klækkes, lever larverne i deres madpakke. Imens dronningen er alene i boet, er der kun hende til at holde temperaturen oppe og finde føde. Temperaturen skal gerne ligge på ca. 30 grader, og da det kan være svært at opretholde så høj en temperatur i reden i det tidlige forår, udfører dronningen yngelpleje, hvor hun ruger på æggene (Dupont & Madsen, 2010). Dronningen har en bar plet under maven, hvorfra varmeoverførslen til æggene sker (Axelsen, 2016). Varmen dannes ved, at dronningen basker med vingerne (Dupont & Madsen, 2010).

Når larverne har forvandlet sig til færdige arbejderbier efter 4-5 uger, overtager de dronningens udendørsarbejde i form af fødesøgning og indsamling af redemateriale, og dronningen koncentrerer sig nu primært om at lægge æg. Humlebien er eusocial, så arbejderne hjælper med at opfostre de efterfølgende generationer. Alle arbejdere er hunner, der kommer fra dronningens befrugtede æg. Sidst på sæsonen begynder dronningen at producere hanner fra ubefrugtede æg samt nye dronninger. Hannerne er kun i boet i nogle få dage, før de flyver ud for at parre sig med unge dronninger. Kolonien kan blive op til 300-500 individer stor (Duchateau & Velthuis, 1988). I nogle tilfælde er den fundet meget større.

Humlebierne lever af nektar og pollen. På deres skinneben har de et pollengemme, hvor pollenet lagres, til de er hjemme i reden. Hvis de besøger en blomst, hvis kronrør er for langt til, at de kan nå nektaren i forhold til tungelængden, kan de finde på at bide hul udefra i blomstens kronrør for at få fat i nektaren. De flyver mellem 200 meter og op til flere kilometer væk fra reden for at fouragere. De er sågar målt over 10 km. væk fra deres bolig (Walther-Hellwig & Frankl, 2000).

Levested

: Mørk jordhumle findes i mange forskellige naturtyper som agerland, skovbryn, skovlysninger, moser, heder, overdrev, samt i byerne og lignende. Arten bliver også anvendt kommercielt som pollinator i drivhuse (Dupont & Madsen, 2010).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, Felix. 1996. Insecta Helvetica Fauna 12, Hymenoptera, Apidae, 1. Teil. Algemeiner Teil, Gattungsschlüssel die Gattungen Apis, Bombus und Psithyrus. Schweizerischen Entomologischen Gesellschaft.

Axelsen, Jørgen Aagaard og Nick Halvorsen. 2016. Personal comments.

Bumblebee.org. 2016. Bombus terrestris (buff-tailed bumblebee) and lucorum (white-tailed bumblebee). www.bumblebee.org/terr

Duchateau, M. J. og H. H. W. Velthuis. 1988. Development and Reproductive Strategies in Bombus terrestris Colonies. Behaviour. Vol. 107. No. 3/4. Pp. 186-207.

Dupont, Yoko Luise og Henning Bang Madsen. 2010. Humlebier. Natur og Museum. Nr. 1.

Karsli, Bahar Argun og Fehmi Gurel. 2013. Effects of CO2 Narcosis on the Onset of Oviposition and Colony Founding Success of Post Diapausing Bumblebee (Bombus terrestris) Queens. Kafkas Univ. Vet. Fak. Derg. 19 (2): 221-224.

Kozmus, Peter, Meta Virant-Doberlet, Vladimir Meglic og Peter Dovc. 2011. Identification of Bombus species based on wing venation structure. Apidologie. 42: 472-480.

Walther-Helllwig, Kerstin og Robert Frankl. 2000. Foraging Distances of Bombus muscorum, Bombus lapidarius, and Bombus terrestris (Hymenoptera, Apidae). Journal of Insect Behavior. Vol 12. No. 2.

Watson, L. og M. J. Dallwitz. 2003 onwards. British insects: Bumblebees and Cuckoobees. Version: 1st January 2012. delta-intkey.com...terrestr.

Wolf, Stephan, Mandy Rohde og Robin F. A. Moritz. 2009. The reliability of morphological traits in the differentiation of Bombus terrestris and B. lucorum (Hymenoptera: Apidae). Apidologie 41. Pp. 45-53.

Würtz, Kåre. 2013. Feltbestemmelse: Mørk Jordhumle (Bombus Terrestris). danmarkshumlebier.blogspot.dk...feltbestemmelse-mrk-jordhumle-bombus

De senest indberettede arter i Naturbasen: