Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. marts 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Vild kørvel (Anthriscus sylvestris)
Foto: Henning Christiansen

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Vild kørvel (Anthriscus sylvestris)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Vild kørvel (Anthriscus sylvestris)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Vild kørvel (Anthriscus sylvestris)
Foto: Torben Ebbensgaard



 Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) (læst 16078 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Vedbendordenen (Araliales)
Familie: Skærmplantefamilien (Apiaceae)

Kendetegn: Planten er indtil 150 cm høj og med hul, furet stængel, som er ret svagt korthåret, mest ved de ofte opsvulmede bladfæster. Planten er næsten uden lugt.

Bladene er svagt hårede på undersiden og 2-3 gange fjersnitdelte.

Bladskederne er hårede på nerverne og langs randen.

Blomsterstanden består af dobbeltskærme uden storsvøb og med småsvøb af indtil 6 æg-lancetformede svøbblade. Frugten er 6-11 mm, aflang, kølleformet med kort næb.

Variation: Ingen af interesse for bestemmelsen.

Forveksling: Der er mange forvekslingsmuligheder inden for skærmplantefamilien for arten:

Gærde-Kørvel har glat, ikke furet stængel og ægformede/ovale frugter med krogbørster (korte, tykke krogbøjede hår).

Have-Kørvel (dyrket og forvildet) har frugter, der ligner Vild Kørvels frugter, men helt glat stængel, 2-3 smalt linje-lancetformede småsvøbblade og lugter af "kørvel" eller anis/lakrids.

Almindelig Hulsvøb og arter af Bjørneklo (Heracleum) har stærkt og langt ruhårede stængler, som ofte er mere eller mindre rødplettede.

Skarntyde har glat og rødplettet stængel og som frisk ubehagelig lugt af museurin. Den har storsvøb (som dog kan være faldet af) og frugter, som er næsten kugleformede med bølgede ribber.

Hjorterod (i Danmark næsten kun ved kyster i Storebæltregionen og det sydvestlige Kattegat) har dybt furet massiv stængel (hul hos Vild Kørvel), storsvøb og stivhårede, ovale frugter.

Vild Gulerod har stivhåret stængel, fjersnitdelte storsvøbblade, frugter med lange børster/torne og den typiske gulerodslugt.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Skarntyde, Hvas randfrø

Biologi: Toårig urt med pælerod. Vindslyngspredning.

Levested: Langs veje, skrænter, i græsvegetation, ruderater o.s.v. Delvis kulturbetinget.

Udbredelse: Uhyre almindelig. Tæt på at være "nationalplante" for Danmark. I hede- og sandjordsegne findes den dog overvejende, hvor der er fyldjord langs veje etc.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Vild kørvel.

Hvornår ses den? Blomstrer primo maj-ultimo juni. Man kan dog undertiden finde blomstrende planter frem til medio september. Den visner mere eller mindre hen en måneds tid efter blomstringen.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 17-10-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 07-09-2013.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Mest efter Nordiske Skærmplanter af Niels Fauerholdt og Jens Christian Schou, ISBN 87-990006-0-1udgivet i 2004 af Dansk Botanisk Forening på eget forlag.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator