Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
26. juni 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Gul åkande (Nuphar lutea)
Foto: Jesper Moeslund

Galleri:
Seneste billeder | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Gul åkande (Nuphar lutea)
Foto: Per Thomassen


Foto/billede af Gul åkande (Nuphar lutea)
Foto: Hanne Madsen


Foto/billede af Gul åkande (Nuphar lutea)
Foto: Finn Krone



 Gul åkande (Nuphar lutea) (læst 9493 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Åkandeordenen (Nymphaeales)
Familie: Åkandefamilien (Nymphaeaceae)

Kendetegn: En kæmpestor rodfæstet flydebladsplante og tillige vandplante med undervandsblade, som vokser ud til ca. 4 meters dybde, og hvis blade bliver 15-30 cm lange. Bladene er ovale og med strenge, der er gaffeldelte helt ud til randen.

Der forekommer både flydeblade og undervandsblade. Flydebladene er tykke og læderagtige, har et vandskyende vokslag på oversiden, og har som andre flydeplanter spalteåbninger på oversiden (i reglen på undersiden hos landplanter), undervandsbladene er langt mere bløde.

I modsætning til, hvad tilfældet er for Nøkkerose, så vedvarer undervandsbladene ofte i hele vækstsæsonen og også i vinterperioden, med mindre de fryser inde i is.

Blomsterne er i reglen hævet lidt over vandfladen; de er gule, 4-6 cm brede og velduftende. Støvfanget er kredsrundt og med 15-20 stråler. Der er 5 store gule bægerblade, der har et grønligt anstrøg på ydersiden og er rent gule på indersiden Der er 10-14 små gule kronblade, som er kortere end bægerbladene; kronbladene har en stor honningkirtel på ydersiden. Der er talrige støvdragere, som går jævnt over i kronbladene, d.v.s. bliver mere kronbladsagtige, når man bevæger sig fra centrum.

Frugten har form som en krukke eller tudløs kande og har givet slægten dens danske navn.

Blomsterne har en speciel, skarpt krydret duft (omtrent som cognac).

Blade- og blomsterstilke efterlader rudeformede til trekantede bladar på jordstænglen.

Bladstilken har mange ensartede små luftkanaler (4 store flere små hos Hvid Nøkkerose).

Variation: Der er nogen variation i bladenes størrelse. På lavt vand forekommer ofte få eller ingen undervandsblade.

Forveksling: I blomst er den eneste reelle forvekslingsmulighed med Liden Åkande (Nuphar pumila). Den har flydeblade, som kun er 8-12 cm lange og mørkere grønne end Gul Åkandes. Liden Åkandes blomster er kun 1,5-3,5 cm brede. Støvfanget er med buet rand og 8-10 strålet (helrandet og 15-20-strålet hos Gul Åkande). Liden Åkandes blade er hårede på undersiden, hvor Gul Åkandes blade er glatte. Liden Åkande findes i Danmark kun på Bornholm og få steder i Midtjylland.

Søblad (Nymphoides peltata) har gule blomster og åkandeagtig vækst, men bladene er meget mindre, kun 3-10 cm brede, og desuden tandet-kantede. Blomsterne er helt anderledes: de er kun 3-4 cm brede; kronbladene er hårede på indersiden og har stærkt frynset rand.

Vegetativt kan Gul Åkande kendes fra Nøkkerose på de ovale (ikke kredsrunde) blade og på, at bladstrengene er gaffeldelte helt til bladkanten og ikke danner net mod bladranden. Har man en jordstængel i hånden, så har Gul Åkande rudeformede til trekantede bladar, Nøkkerose kredsrunde bladar.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Hvid nøkkerose, Søblad

Biologi: En vand- og flydeplante, hvis blomster bestøves af insekter. Frugten er en flaske- eller kandeformet kapsel, hvorfra frøene frigøres ved dens henfald om efteråret. Frøene kan flyde et stykke tid, inden de falder til bunds. Gul Åkande breder sig stærkt vegetativt og har også en ganske effektiv frøformering.

Om fænomenet: "Åkanders indre vind", dvs. hvordan der aktivt transporteres ilt gennem luftkanalerne i bladstilkene, se beskrivelsen under Hvid Nøkkerose

Slægtsnavnet Nuphar kommer af nufar, som er Gul Åkandes persiske navn. Artsnavnet luteum er latinsk for guldgul.

Det danske slægtsnavn Åkande skyldes frugten, som ligner en kande uden hældetud.

Åkander regnes afstamningsmæssigt for at være sidegruppe til stort set resten af de dækfrøede blomsterplanter inklusive enkimbladede. De tokimbladede planter (hvortil åkander traditionelt henregnes) er i modsætning til de enkimbladede planter ikke en monofyletisk gruppe, og de enkimbladede regnes for at nedstamme fra tokimbladede.

Åkander er som gruppe ret primitive, d.v.s. har mange ældre og oprindelige træk bevarede. Bl.a. regnes det forhold, at der ikke er en skarp opdeling mellem støvblade og kronblade for et primitivt træk. Se herom bl.a. på siden "Tree of life": - se linket HER

Kulturhistorisk:

Hjerterne i det danske rigsvåben er i virkeligheden åkandeblade

I ældre tider har de stivelsesholdige jordstængler af Nøkkerose og Åkande været brugt som nødmad i tider med hungersnød.

Etymologi:

Nuphar er det gamle persiske navn nufar for planten.Luteum betyder "guldgul". Det danske navn Åkande hentyder til frugten, der ligner en hanke- og tudløs kande.

Levested: Næringsrige søer ud til ca. 4 meters dybde.

Udbredelse: Gul Åkande er almindelig på Øerne, i Øst- og Sydøstjylland og forekommer ellers hist og her.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Gul åkande.

Hvornår ses den? Gul Åkande blomstrer juni-august. Flydebladene kan ses til hen på efteråret, og undervandsbladene vedvarer som regel i vintersæsonen.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 29-12-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 20-08-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Natur Bd. 4 side 263 ff. , Politikens Forlag, Hans Mathiesen om vandplanter. 1980. ISBN 87-567-3308-8

DanskeVandplanter Miljøstyrelsen Danmarks Miljøundersøgelser (kan downloades fra Internettet).





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator