Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
3. september 2010
ForsideNaturbasenLokaliteterArtslisterArtiklerForumGalleriFilmFelthåndbogKalenderNøglerBrugereLinksSøg
 

Felthåndbogen

Forside | Historik | Om Felthåndbogen | Ønskeseddel (beskrivelser ønskes)


Svamperiget (160)Dyreriget (758)Bakterier (1)Planteriget (401)Protozoer (3)

Foto/billede af Kamæleonedderkop (Misumena vatia)
Foto: Lars Bruun

Galleri:
Seneste billeder | adulte | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kamæleonedderkop (Misumena vatia)
Foto: Torben Nielsen


Klik for stort udbredelseskort


Klik for lokalitetsliste

Klik for seneste observationer

 Kamæleonedderkop (Misumena vatia) (læst 1697 gange)

Klasse: Spindlere (Arachnida)
Orden: Edderkopper (Araneae)
Familie: Krabbeedderkopper (Thomisidae)

Kendetegn: Hunnen af Kamæleonedderkoppen er meget karakteristisk. Som andre krabbeedderkopper har den en tydelig krabbelignende facon. Den er dog den eneste krabbeedderkop, der er helt rent farvet i enten gult eller hvidt, eventuelt med en rød stribe på flanken. Andre krabbeedderkopper er i større eller mindre grad spraglet farvet med brune eller grå felter.
Hannen er mindre og mere spinkel, med en mindre bagkrop. Den har hvid bagkrop, med sort forkrop og sorte forben. Den bliver kun 3-4 mm stor, mens hunnen bliver ca. 10 mm stor.

Variation: Hunnen af Kamæleonedderkop findes hovedsageligt i to farvevarianter, gul og hvid. Der er også beskrevet blålige individer. Både den gule og den hvide variant kan have en rød stribe ned langs siden.


Forveksling: Hunnen kan ikke forveksles med andre arter. Hannen nok heller ikke, selvom hans mere spraglede tegning overfladisk kan minde om arterne i slægterne Xysticus og Ozyptila. Disse arter er dog så godt som altid tegnet i nuancer af brun, og ikke i sort og hvid.

Biologi: Arten lever i stor udstrækning af blomsterbesøgende insekter. Den sidder derfor ofte i blomster, hvor den som regel er velcamoufleret. Arten kan nemlig i løbet af få dage skifte farve mellem gul og hvid, og kan således findes i flere farver blomster.

Levested: Kamæleonedderkop lever især i buske, frugttræer, i moser, enge og skovvejkanter med rig urtevegetation.

Udbredelse: Arten er mest hyppig på frodige enge og i rigkær. Der er derfor flest fund fra øerne, mens arten er meget mere spredt forekommende i Jylland. Den er dog fundet relativt ofte i øst- og nordjyske tørvemoser. Se kort.

Hvornår ses den? Kamæleonedderkop ses hele sommeren. Se månedlig fordeling.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Skrevet/lagt på nettet af Lars Bruun d. 17-07-2005
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Spiders of Britain & Northern Europe (Michael J.Roberts)





Google
 
Web www.fugleognatur.dk
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om Fugleognatur.dk | Indhold | Rettigheder | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator