Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
3. september 2010
ForsideNaturbasenLokaliteterArtslisterArtiklerForumGalleriFilmFelthåndbogKalenderNøglerBrugereLinksSøg
 

Felthåndbogen

Forside | Historik | Om Felthåndbogen | Ønskeseddel (beskrivelser ønskes)


Svamperiget (160)Dyreriget (758)Bakterier (1)Planteriget (401)Protozoer (3)

Foto/billede af Mejeredderkop (Pholcus phalangioides)
Foto: Werner Meng

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Mejeredderkop (Pholcus phalangioides)
Foto: Jørgen Olesen


Klik for stort udbredelseskort


Klik for lokalitetsliste

Klik for seneste observationer

 Mejeredderkop (Pholcus phalangioides) (læst 11108 gange)

Klasse: Spindlere (Arachnida)
Orden: Edderkopper (Araneae)
Familie: Mejeredderkopper (Pholcidae)

Kendetegn: Mejeredderkoppen kendes på sine ekstremt lange og tynde ben. Kroppen er 8-10 mm lang og tydeligt opdelt i en for- og bagkrop. På forkroppen sidder 8 øjne. Bagkroppen er cylindrisk, farven er gråbrun med mørke pletter på oversiden. Forkroppen er lysere med en mørkebrun tegning centralt.

Variation: Varierer kun i størrelse, formentlig afhængigt af ernæring. Efter mine observationer bliver de kønsmodne efter et bestemt tidsforløb, også selv om de ikke har opnået den optimale størrelse (genetisk fastlagt).

Forveksling: Med sine lange og tynde ben kan den forveksles med ægte mejere. Som andre edderkopper har mejeredderkoppen imidlertid tydeligt adskilt for- og bagkrop, mens mejeres for- og bagkrop er smeltet sammen. Mejere har to i stedet for 8 øjne, og endelig har mejere hverken giftkroge eller spindevorter.
Se Orange Vægmejer

Biologi: Mejeredderkoppen lever i ca. 3 år (hunnerne), mens hannerne kun blive ca. 1 år. Afhængig af adgang til føde kan den være kønsmoden efter 4 måneder. Parringen foregår fredeligt, og det kan tage op til 4 timer, hvor edderkopperne er koblet sammen. Hannen parrer sig med så mange hunner som muligt. Hunnen gør det samme og parrer sig med forskellige hanner, hvis lejligheden byder sig. Ej heller, når hun er med æg, siger hun nej, hvis hun synes godt om bejleren (æggene bliver hængt op i spindet imens!). Hunnen lægger ca. 20 æg ad gangen. Hun laver ikke et ægspind, men æggene er klistret sammen til en lille kugle omviklet af nogle få silketråde, der holdes med kæberne og bevogtes. Afhængigt af temperaturen udklækkes ungerne efter 3-4 uger og forbliver hos moderen, til de har gennemgået et hudskifte, for så at blive selvstændige små edderkopper. Afhængig af ernæringstilstand lægger hunnen æg ca. 4-5 gange i sit liv.

Mejeredderkoppen laver et spind, hvor den hænger med bugsiden opad. Spindet har ingen limtråde, men fungerer mere som en slags alarmanlæg, der fortæller edderkoppen, når et byttedyr kommer i kontakt med den. Med hjælp af bagbenene indhyller den byttet, til det er forsvarsløst. Med sine små kæber (chelicerer, der ligner små dåseåbnere) finder den et tyndt sted på byttet, hvor den kan bide igennem og sprøjte fordøjelsesvæske ind. Byttedyrets bløddele opløses og udsuges. Mejeredderkoppens yndlingsspise er andre edderkopper. Udvoksne store husedderkopper (T. atrica) klarer den uden problemer, men den tager også insekter. Den kan også finde på at jage uden for sit spind og opsøge andre edderkoppearters spind og invadere dem, for at få fat i deres ejere. Mejeredderkoppen kan uden problemer leve i 6 måneder uden føde og vand.

Når mejeredderkoppen forstyrres i sit spind sætter den det hele, spindet og sig selv, i svingninger, så den næsten bliver usynlig. Denne beskyttelsesadfærd ses også hos andre edderkopper som fx unge korsedderkopper. Det må fungere de steder, hvor mejeredderkoppen lever ude i det fri, men det hjælper nok ikke mod en støvsuger!

Trods sit spinkle udseende er mejeredderkoppen som nævnt et ubehageligt bekendtskab for andre edderkoppearter, og man mener ligefrem, at den er skyld i, at den tidligere så almindelige art, lille husedderkop, i dag er blevet ganske fåtallig indendøre.

Levested: Mejeredderkoppen er en synanthrop edderkop, d.v.s. at den er knyttet til mennesker og opvarmede huse. Den kan ikke leve udendørs i Danmark. Den lever fra loft til kælder og kan sagtens leve i et centralopvarmet bolig med tør luft. Når hunnerne skal til at lægge æg opsøger de gerne badeværelset, hvis det findes, formentlig på grund af den fugtige luft, men de klarer det også uden.

Udbredelse: Arten er indslæbt syd fra og er første gang set 1880 i København og 1969 i Jylland (Arden). I dag er den udbredt i hele Danmark og betragtes som kosmopolit, fordi den findes rundt omkring i hele verden.
Se kort.

Hvornår ses den? Der findes kønsmodne og unge dyr hele året igennem. Se månedlig fordeling.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Werner Meng d. 18-09-2004. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 23-02-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Entomologiske Meddelelser 38, 1970
Edderkoppper i hus og have, Edwin Nørgaard (Natur og Museum 1991)
Spiders of Britain & Northern Europe, Michael J.Roberts
The Biology of Spiders, E.Nielsen





Google
 
Web www.fugleognatur.dk
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om Fugleognatur.dk | Indhold | Rettigheder | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator