Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Leif H.  Sørensen
    Foto: Leif H. Sørensen
  • Fotograf: Peter Hørning
    Foto: Peter Hørning
  • Fotograf: Lina  Knuth-Winterfeldt
    Foto: Lina Knuth-Winterfeldt

Kendetegn

: En særdeles langstrakt fisk. Kroppen er båndformet og hovedet er relativt lille. Rygfinnen strækker sig som en lav bræmme over det meste af ryggen, gatfinnen har samme form, men da gattet findes ca. halvvejs mellem hovedet og halefinnen, løber gatfinnen kun langs med den bageste halvdel af kroppen. Den lille afrundede halefinne er ikke vokset sammen med hverken ryg- eller gatfinnen. Farven er brunlig med mørkere og lysere mønstre eller marmoreringer. Langs med ryggen på overgangen mellem rygfinnen og ryggen er der 9- 13 særdeles tydelige runde pletter. Bliver max. 25 cm lang. Fisken er en dårlig svømmer, og bliver den tvunget til at svømme et længere stykke, hænger den bageste del af kroppen ned, da fisken ikke har nogen svømmeblære og må holde sig oppe i vandet ved svømmebevægelserne.
Tangspræl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lina Knuth-Winterfeldt

Variation

: Grundfarven varierer fra lysebrun til mørkebrun til brunrød. Antallet af pletter ved rygfinnens basis kan variere 9 13. Ungerne på 4-6 cm længde kan være mere violetbrune. De er uden marmoreringer, og i stedet for pletter har de en lys stribe langs rygfinnens basis.

Forveksling

: I praksis kan denne art ikke forveksles med nogen anden fiskeart i Danmark. Den eneste, som ligner lidt, er ålekvabben, men den har et større hoved med især en tydeligt større mund. Den bliver større end tangsprællen, og den mangler helt pletterne langs rygfinnen. Desuden er ålekvabben en bedre svømmer.

Udbredelse

: Det er en nordlig art. Den er udbredt langs Vesteuropas kyster fra Hvidehavet til den franske atlanterhavskyst. Desuden ved Island, det sydvestlige Grønland, og den canadiske atlanterhavskyst. I Østersøen til Ålandsøerne.
Tangspræl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Kan observeres på alle tider af året. Arten observeres bedst under snorkling og flaskedyk på havnenes ydermoler og på de kystnære stenrev.

Tidsmæssig fordeling

af Tangspræl baseret på Naturbasens observationer:
Tangspræl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tangspræl - månedlig fordeling

Biologi

: Fisken lever på det lave vand i tangen. Den er kønsmoden ifølge litteraturen, når den er 3 gammel og 20 cm lang Den yngler om vinteren fra november til januar. Æggene afsættes i en klump i vegetationen, under sten eller i anden skjul, og en af forældrene vogter æggene. Man kan komme ganske tæt på den vogtende forælder, da denne ikke flygter men passer på sit afkom. De 9 mm lange larver klækkes fra æggene efter en rum tid 40 - 60 døgn ifølge litteraturen, og de lever pelagisk, dvs. som fritsvømmende til de er 3-3,5 cm lange. Fiskene lever af alle de invertebrater, som de kan gabe over.

Levested

: En typisk bundfisk, hvis habitat er tangbevoksningen på stenrev og havnemoler. Fisken ynder at sno sig tangbevoksningen, idet dens habitat er buske og tykninger af klørtang, skulpetang og andre brunalger. Fiskene kan dog træffes på den bare bund i nærheden af algebevoksninger men aldrig længere væk, end de kan flygte i disse.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bent j. Muus m. fl. Havfisk og fiskeri, Gads forlag 1998.

Moen, F.E og E. Svenson, Dyreliv i havet, Kom Forlag, Kritiansund, 1999.

De senest indberettede arter i Naturbasen: