Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jørgen Hugo Jensen
    Foto: Jørgen Hugo Jensen
  • Fotograf: Bent Christiansen
    Foto: Bent Christiansen
  • Fotograf: Hanne  bjørnhart
    Foto: Hanne bjørnhart

 Figur

Kendetegn

: Frugtlegemet består af et stort antal mere eller mindre tungeformede og ofte knippestillede hatte. Det samlede frugtlegeme kan blive meget stort: op til 100 cm højt og 40 cm bredt. Den enkelte hat kan blive op til 40 cm bred, 7 cm. tyk ved basis og rage op til 25 cm frem. Hattene er kraftigt orangegule til gule, dog noget hvidligt afblegende med alderen. Porefladen er svovlgul, tydeligt lysere end hattenes overflade, og der er 1-3 runde porer pr. mm. Kødet er svovlgult og ret blødt, men som ældre sejt.
Svovlporesvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Egon Iversen

Variation

: Der er ikke den store variation af betydning for artsbestemmelsen; men de gule farver bliver noget afblegede med alderen, og gamle eksemplarer kan overfladisk ligne andre store, gamle enårige poresvampe.

Forveksling

: Unge og yngre eksemplarer bør ikke kunne forveksles med andre svampe qua størrelsen og de kraftige gule farver. For ældre, mere afblegede eksemplarers vedkommende må man sammenligne poreform og størrelse m.v., men i reglen vil der være partier med tydelige gule farver.

Således kan der være forvekslingsmuligheder med Kæmpeporesvamp (Meripilus giganteus),der har lignende dimensioner som Svovlporesvamp, og kan have lysegule farver og lædergule farver; men denne er tydeligt fibret-skællet på hatoversiden og porelaget anløber kakaobrunt til brunsort efter tryk. Kæmpe-Poresvamps kød har en tydeligt fibret struktur, hvad Svovlporesvamps ikke har.

Tueporesvamp (Griphola frondosa), der også kan blive ganske stor, har radiært-rynket hatoverside og hvidt til flødefarvet poreflade.

Udbredelse

: Svovlporesvamp forekommer hist og her i hele landet.
Svovlporesvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Frugtlegemerne bryder frem i fugtige perioder maj-oktober og er forholdsvis bestandige. Undertiden kan man finde døde, mere eller mindre nedbrudte frugtlegemer fra sidste år.

Tidsmæssig fordeling

af Svovlporesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Svovlporesvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Svovlporesvamp - månedlig fordeling

Biologi

: Svovlporesvamp er en svamp med enårige frugtlegemer Den gror på levende og døde løvtræer og forårsager brunråd, d.v.s. svampen nedbryder kun cellulose og ikke det brune lignin (træstof); træved angrebet af Svovlporesvamp vil efterhånden skalle i terninger afspejlende ligninstrukturer i træet. Ifølge Svampar (se litteraturlisten) har Svovlporesvamp også et konidiestadium, hvor der dannes ukønnede klamydosporer. Konidiestadiet består af bløde 2-7 cm. brede flade mere eller mindre kølformede strukturer, som er hvidligt-bleggule (se et af de fredede fotos af arten).

De ikke for seje dele af Svovlporesvamp er spiselige, men regnes i Europa ikke for noget særligt; i Nordamerika skal den være langt højere værdsat som spisesvamp.

Levested

: Svovlporesvamp lever hyppigst på levende, men undertiden også på dødt, ved af løvtræer. Den er især almindelig på Eg, men kan sagtens findes på andre værter, f.eks. Poppel og Pil. - Svampen skal også, men sjældent, kunne findes på nåletræsved.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

Svampar Svengunnar Ryman & Ingmar Holmåsen Interpublishing Stockholm 1984 ff. ISBN 91-86448-14-5 (omlysningen om konidiestadiet).

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: