Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

 Figur

Kendetegn

: Vigtige kendetegn:

Mørkt rødbrun mælkesaft i rigelige mængder, hat med rødbrun hatmidte og voksende på dødt, ret omsat løvtræ.

Hatten er 1-4 cm bred, topformet til mere udbredt. Den er rødbrun på midten og ud mod kanten mere lyst kødfarvet og i reglen med en hvidgrå kant; den er glat og tydeligt randstribet.

Svampen gror ofte i små knipper.

Stokken er 35-80 x 1,5-3 mm og glat; den er nærmest kødfarvet foroven, lysere midtpå og over i det rødbrune for neden.

Stokken indholder rødbrun mælkesaft, i kulør noget mindende om venøst, afiltet blod - og i sædvanligvis i rigelige mængder.

Lugten er ubetydelig.

Blødende Huesvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Kehlet

Forveksling

: De andre husesvampe med farvet saft er tydeligt spinklere.

Gulmælket Huesvamp gror også på løvtræ, men har orangegul mælk og gul stok.

Rødmælket Huesvamp har også orangebrun mælk, men gror på jord og har en kun 5-12 mm bred hat.

Udbredelse

: Den er ret almindelig på passende voksesteder landet over.
Blødende Huesvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den er fremme ca. juni-oktober, sjældnere også i milde vintre.

Tidsmæssig fordeling

af Blødende Huesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Blødende Huesvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blødende Huesvamp - månedlig fordeling

Biologi

: En træboende svamp, der lever af at nedbryde dødt løvtræ, som den gennemspinder med sit mycelium.

Svampens farvestoffer er ikke bestandige og lysægte og kan ikke bruges til garnfarvning.

Levested

: På dødt løvtræ, der er noget nedbrudt, hvor sådant forefindes i og uden for skov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jan Vesterholt: Danmarks Svampe, Gyldendal 2009, ISBN: 978-87-02-07936-4

Funga Nordica , Henrik Knudsen & Jan Vesterholt (mange forfattere til de forskellige grupper), ISBN, Nordsvamp 2008, udgivet med støtte af Aage V. Jensens Fonde. ISBN 978-87-983961-3-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: