Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
31. maj 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sorthovedet måge (Larus melanocephalus)
Foto: Per Schans Christensen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | 2. kalenderår | 3. kalenderår | adulte | juvenile | pullus | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sorthovedet måge (Larus melanocephalus)
Foto: Frank Desting


Foto/billede af Sorthovedet måge (Larus melanocephalus)
Foto: Emil Lütken


Foto/billede af Sorthovedet måge (Larus melanocephalus)
Foto: lars krogh



 Sorthovedet måge (Larus melanocephalus) (læst 6080 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Mågevadefugle (Charadriiformes)
Familie: Måger & terner (Laridae)

Kendetegn: Sorthovedet måge har en længde på 37-40 cm og et vingefang på 94-102 cm. Den er lidt større end en Hættemåge, men er noget kraftigere bygget og med tydeligt længere ben. Sorthovedet Måge er dog en meget lysere fugl, med vingeoversider der på afstand virker næsten hvide og er uden sort på vingespidserne. Har (modsat hættemåge) SORT hætte, der også er større og går længere ned både i nakke og på strube, store, hvide pletter ved øjet, et kraftigt (stormmågeagtigt) rødt næb og en karakteristisk, noget kantet hovedprofil med en flad pande og isse. Benene er røde. I vinterdragten forsvinder hætten og erstattes af en mørk plet bag øjet.

Ungfuglene ligner markant tegnede unge stormmåger, men er mere kontrastrige på vingernes overside, med bl.a. brunsort yderhånd, hvid inderhånd og meget lyse store vingedækfjer i kontrast til mørke armsvingfjer. Desuden er vingernes underside helt hvid Stormmåges er smudsiggrå og plettede. Den unge fugl kan adskilles frem til 3. forår (3K), senest på nogle sorte pletter på håndsvingfjerene.

Stemmen er en ternelignende lys og et nasalt, kort, hæst, stigende gea.

Variation: Arten kan hybridisere med Hætte- og Stormmåge. Hybrider har ofte bruntonet hætte.

Forveksling: Sorthovedet måge kan forveksles med Hættemåge og Stormmåge.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Hættemåge, Stormmåge

Biologi: Arten yngler første gang 2-3 år gammel. Kuldet består af 2-3 æg, som magerne udruger på skift på 23-25 dage. I Vesteuropa hybridiserer den lejlighedsvis med både Storm- og Hættemåge.

Den lever i yngletiden mest af insekter, om vinteren fortrinsvis af fisk og fiskeaffald.

Levested: Sorthovedet måge yngler på øer og holme ved kysten, i fjorde eller kystnære lagunesøer. Sorthovedet Måge er under indvandring til Danmark og for tiden en sjælden og ustadig ynglefugl. Den er et sydøstligt indslag i vores fuglefauna.

Udbredelse: Sorthovedet måge er udbredt i Sydrusland, Middelhavsområdet, Sortehavet, bestanden i Syd- og Vesteuropa lille, ofte i Storm- og Hættemågekolonier. Hovedparten af bestanden på 300.000 par yngler i Sydrusland, men mindre bestande findes ved det østlige Middelhav og Sortehavet. Et stigende antal yngler i Vesteuropa, hvor mindre bestande har etableret sig i især Holland og Tyskland. Det sker nu næsten årligt, at enkelte par slår sig ned i kolonier af hætte- og stormmåger herhjemme.

Vinterkvarteret ligger i Middelhavet og langs Atlanterhavskysten mellem Sydvesteuropa og Vestafrika.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sorthovedet måge.

Hvornår ses den? Om foråret ankommer Sorthovedet Måge i april og de fleste fugle ses i april og maj. Efter fejlslagne yngleforsøg forsvinder de gamle fugle som regel i al ubemærkethed i løbet af sommeren. Om efteråret er de fleste fugle set fra midten af august til midten af oktober og gerne efter perioder med sydlige eller sydøstlige vinde. Om efteråret ses overvejende ungfugle. Da optræder de fleste langs den jyske vestkyst, omkring Blåvand, Hanstholm og Skagen. Der er gjort nogle få vinterfund herhjemme.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 08-12-2005. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 09-10-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Génsbøl: Nordens fugle. Gad 1991.

Fugle i felten. L&R 1999.

Fuglene i Danmark. Gyldendal 2002.





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator