Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Per Thomassen
    Foto: Per Thomassen
  • Fotograf: Thomas Brandt
    Foto: Thomas Brandt
  • Fotograf: Niels Ørbæk
    Foto: Niels Ørbæk

Atlas

: Kalmus overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Kalmus er en meget karakteristisk art, der ved nærmere betragtning ikke ligner andre planter.

Den har tyk jordstængel og er 60-150 cm høj.

Bladene er 1-3 cm brede og bølgede ved den ene kant, linjeformede og spidse. Skaftet er trekantet og bærer en 6-10 cm lang kolbe.

Kalmus har en meget karakteristisk behagelig, aromatisk lugt med citronagtige komponenter - næsten som Eu de Cologne.

Kalmus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Thomassen

Variation

: Ret ofte vegetativ uden blomst.

Forveksling

: Kalmus kan i blomst næppe forveksles med andre planter. Uden blomst kan den dog være svær at spotte, og på afstand ligne f.eks. vegetative pindvineknop og brudelys, men med lidt øvelse kan man spotte den på grund af dens helt specielle lysegrønne farvenuance. Og når man kommer tæt på er den bølgede bladrand et sikkert kendetegn sammen med dens helt specielle lugt/ aroma.

Udbredelse

: Gammel lægeurt fra Sydkina og Himalaya. I Danmark hist og her naturaliseret på leret næringsrig søbund, søbredder, damme, vandløb og voldgrave. I nogle egne temmelig sjælden. Hyppigst som kulturlevn ved gamle klostertomter, herregårde og møller etc.
Kalmus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I hele vækstsæsonen, blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Kalmus baseret på Naturbasens observationer:
Kalmus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kalmus - månedlig fordeling

Biologi

: Kalmus frøformerer sig ikke under vore himmelstrøg, men har udelukkende vegetativ formering med rodsystemet.

Planten breder sig ved hjælp af den tykke jordstængel og står oftest i tætte bestande.

I Norden spredes den næppe fra lokalitet til lokalitet, men står som relikt fra tidligere plantning. I sjældne tilfælde sker mere eller mindre tilsigtet vegetativ spredning med jordbehandlingsmaskiner, samt ved aktiv udplantning.

Den er en gammel lægeplante indført af munkene i middelalderen.

Den står ret isoleret i De Enkimbladede, og anses af nogle for at være sidegruppe til resten af dem.

Etymologi: Slægtsnavnet Acorus er fra et gammelt græsk navn, der i oldtiden anvendtes om Gul Iris, hvis blade ligner Kalmus-blade en del, jfr. at Gul Iris hedder Iris pseudacorus(="Falsk Kalmus"). Artsnavnet calamus, som det danske artsnavn er afledt af, betyder "rør", "tagrør" m.v.

Levested

: På lavt vand og gerne på leret, næringsrig bund ved søbredder, damme, vandløb o.s.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Nordens flora, ved Bo Mossberg og Lennart Stenberg, Gyldendal 2018

Tatargræssets indførelse til Danmark, af Kalmus, Acorus calamus historie.
Af Holger N. Garner, 1982

Klosterplanter. En undersøgelse over forekomsten af reliktplanter ved middelalderklostrene i Århus Stift. H.N. Garner, Øm Kloster Museum 1991

De senest indberettede arter i Naturbasen: