Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Carsten  Holm Clausen
    Foto: Carsten Holm Clausen

Atlas

: Storblomstret Vandranunkel overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Hvidblomstret vandplante af ranunkeltypen med undervandsblade med trådformede afsnit og kredsformede flydeblade med afrundede lapper. Blomsterne er 2-3 cm brede og har overlappende kronblade.

Der er pæreformede nektarier nederst på kronbladene (artskendetegn! = frugtstilken er 5-10 cm lang.

Storblomstret Vandranunkel
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Dahlgreen

Variation

: Flydebladene varierer i form og afrunding af flige, men kan næsten altid skelnes ret sikkert fra Alm. Vandranunkels flydeblade, der har langt mere tilspidsede lapper.

Stænglen kan være mere eller mindre lysegrøn, men aldrig elfenbenshvid som hos Strand-Vandranunkel.

I strømmende vand kan flydeblade undertiden mangle.

Forveksling

: Den ligner andre vandranunkler, men Hårfliget og Kredsbladet Vandranunkel har langt mindre blomster og mangler flydeblade.

Almindelig Vandranunkel har tydeligt mindre blomster, runde (ikke pære-formede) nektarier på kronbladene og spidse lapper på flydebladene og kortere frugtstilk.

Strand-Vandranunkel har i reglen ikke flydeblade (og når den har, er de spidslappede), tydeligt mindre blomster, samt iøjnefaldende elfenbenshvide stængler.

Pensel-Vandranunkel (Ranunculus pennicilatus ssp. pennicilatus) - optræder kun i Vestjylland, hvor den forekommer hist og her - har flydeblade, der ligner Storblomstret Vandranunkel og meget lange (15-30 cm) undervandsblade, bønneformede nektarier og håret blomsterbund.

Udbredelse

: Temmelig almindelig i Danmark. I nogle egne er den lige så almindelig som eller almindeligere end Alm. Vandranunkel.
Storblomstret Vandranunkel - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer maj-august, flydeblade i næsten hele vækstsæsonen; undervandsblade kan findes året rundt, men er svære eller umulige at henføre til art.

Tidsmæssig fordeling

af Storblomstret Vandranunkel baseret på Naturbasens observationer:
Storblomstret Vandranunkel - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Storblomstret Vandranunkel - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig i reglen rodfæstet vandplante, der blomstrer maj-august. Den spreder sig med frø (nødder) og løsrevne stænglestykker.

Den har stor økologisk overlapning til Almindelig Vandranunkel, men stiller måske lidt større krav til vandkvalitet end denne.

Levested

: I ret renvandede søer og roligt strømmende vand. I kystnære brakvandsgrøfter m.v. afløses den i reglen af Strand-Vandranunkel, som dog også forekommer inde i landet.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: