Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jessica Carter
    Foto: Jessica Carter
  • Fotograf: Pernille Fjeldgaard
    Foto: Pernille Fjeldgaard
  • Fotograf: Pernille Fjeldgaard
    Foto: Pernille Fjeldgaard

Kendetegn

: En af de større og relativt langbenede arter. Hannen bliver omkring 4-6 mm lang, mens den noget større hun kan blive næsten en cm i længden. Hannen er næsten altid tydeligt broget med en hvidlig til lysegrå/brun grundfarve, og en sort saddeltengnig. Hunnen er mere variabel, og forekommer i både brogede former som hannen, til enfarvede gråbrune fyr.

I modsætning til flere af de små, kortbede arter, har Stor Skovmejer ingen pandetorne, men derimod mange små knuder.

Stor Skovmejer
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jessica Carter

Variation

: Som allerede nævnt er især hunnen meget variabel

Forveksling

: Hunnerne af Stor Skovmejer og Hornmejer er nærmest identiske i kropsbygning og farvetegning, men et sikkert kendetegn er de to små, hvide tappe, Hornmejeren har mellem panderanden og kæberne. Desuden kan øjenhøjens form også bruges til identifikation, da den hos Stor Skovmejer er bredere end lang, hvilket ikke er tilfældet hos Hornmejer.

Hannen kan meget overfladisk minde om hannen af Broget Langbensmejer, der dog er noget mere langbenet, og hvis grundfarve er sort og beige.

De små kortbenede arter som Lille Skovmejer kan kendes på deres mindre størrelse og kortere ben, og deres pandetorne

Udbredelse

: En af vore almindeligste arter, der kan træffes overalt
Stor Skovmejer - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ungerne fra foråret til midsommer, de voksne fra midsommer til november-december.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Skovmejer baseret på Naturbasens observationer:
Stor Skovmejer - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Skovmejer - månedlig fordeling

Biologi

: Hovedsageligt et rovdyr, men som de fleste andre mejere tager den også plantekost, søde sager, og svampe. I løbet af sensommeren og efteråret lægges æggene, der klækker i foråret. Den bliver voksen tidligere på sommeren end mange andre arter, ofte allerede i juli. De kradser af i løbet af november eller december.

Levested

: En af de arter, der ikke så tit træffes på mure. Den forekommer i mange forskellige habitater, lige fra skove til det åbne land, den kan endda sjældent træffes i klitter. Den lever højere oppe i vegetationen end de små kortbenede arter, og træffes tit i urter og på træstammer.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Søren Toft 2004: Natur og Museum, Mejerne

De senest indberettede arter i Naturbasen: