Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
1. juli 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Aborre (Perca fluviatilis)
Foto: Steen V Knudsen

Galleri:
Seneste billeder | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Aborre (Perca fluviatilis)
Foto: Ken Alminde


Foto/billede af Aborre (Perca fluviatilis)
Foto: Philippe Provencal


Foto/billede af Aborre (Perca fluviatilis)
Foto: Philippe Provencal



 Aborre (Perca fluviatilis) (læst 5262 gange)

Klasse: Benfisk (Actinopterygii)
Orden: Aborreordenen (Perciformes)
Familie: Aborrefamilien (Percidae)

Kendetegn: Aborren kendes typisk på den piggede rygfinne og de tydelige røde/orange finner. Farverne kan variere lidt fra lyse eksemplarer til helt mørke eksemplarer. Typisk er farven dog med grønlige nuancer langs siden og ryg og med en lysere gullighvid bug. Aborren har oftest mere eller mindre tydelige sorte striber vertikalt fra ryg, tilspidsende mod bug ca 4-7 striber. Rygfinnen har 14-16 ugiftige pigge. Desuden findes der pigge ved gatfinne, brystfinner og på gællelågende som også er ugiftige. Normal længde og vægt for Aborren er 20-35 cm 100-500 gr. Fisken kan dog blive op til 50 cm og med en vægt på 3 kg.

Variation: Farven varierer en del efter hvor det enkelte individ lever. I klart vand er farvekontrasterne typisk meget klare og skarpe, hvorimod fisk fra grumset/uklart vand bliver lidt udtværede og utydelige.

Forveksling: Aborren kan forveksles med små sandart, som dog har et mere spidst hoved og ikke har røde finner.

Sandartens tænder er også meget tydelige hvor aborrens minder om sandpapir.

Biologi: Aborren lever fortrinsvis i flokke med ensartede individer. Store Aborrer kan dog opleves som enkeltindivider, eller i mindre flokke på 2-5 stk. Aborren bliver kønsmoden som 2-3 årige for hanner (10-15 cm) og 3-6 årige for hunner (20-25 cm). Om foråret samles aborrene i ferske vande for at gyde. Gydning foregår på lavt vandt, når vandtemperaturen er omkring de 7-8 grader, hvilket i Danmark vil sige i løbet af april- maj måned. Hunnerne gyder op til 300.000 æg. Æggene lægges på udhængende grene eller anden tæt vegetation i lange geleagtige guirlander, som hannerne befrugter frit i vandet. Æggene klækkes efter 2-3 uger alt efter vandtemperaturen. Æggene måler ca 2 mm og fiskelarven måler 6 mm efter klækning.

Levested: Aborren kræver iltrigt vand,med et iltindhold på minimum 3 mg pr liter. Den findes i søer, moser, åer og floder og sågar i havet, hvis saltkoncentrationen ikke er for høj. Den trives således glimrende i inderfjorde, Øresund, bælterne og i Østersøens kystnære brakke vande. Som eneste undtagelse trives den ikke i stærke strømvande.

Udbredelse: Aborren findes i hele Europa og Asien. Den har en amerikansk pendant Perca flavesens, som stort set er identisk. Den er Danmarks mest udbredte rovfisk.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Aborre.

Hvornår ses den? Aborren træffes hele året og er en yndet sportsfisk i vintre hvor isen på vore søer kan bære.Resten af året lader den sig forholdsvis let fange på orm,spinner og jigg. Den ses ofte under bådebroer, både og i nærheden af undersøiske formationer,hvor den står og lurer på bytte, eller samler kræfter til at jage småskaller,løjer og andre småfisk.

Ofte kan man i sommermånederne se aborreflokke jage på det lave vand nær bredden, eller i frit vand hvor de skræmmer flokke af småfisk til overfladen for med glubende appetit at kaste sig over dem.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Steen V Knudsen d. 23-02-2006
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
J.P.Hansen. Gads store lystfiske rhåndbog.Jørgen Skårup - se linket HER





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator