Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Søren  Nygaard
    Foto: Søren Nygaard
  • Fotograf: Per Bo Ravnå
    Foto: Per Bo Ravnå
  • Fotograf: Jeppe Fonnesbo
    Foto: Jeppe Fonnesbo

Atlas

: Tjærenellike overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Tjærenellike bliver indtil 1/2 meter høj. Den har pælerod og kort lodret jordstængel, hvorfra der udgår et eller flere grundstillede, bladbærende blomsterskud. Blomsterne sidder i en akslignende top af purpurrøde blomster, hvis kronblade er svagt indskårne i spidsen.

Kronbladene har en tydelig bikrone og bægret er langt 5-tandet i spidsen.

Bladene er smalt lancetformede, helrandede og sidder parvis.

Stænglerne er mere eller mindre rødlige og med stærkt klæbrige partier under hvert bladpar.

Tjærenellike
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Anne Messmann

Forveksling

: Trævlekrone, som undertiden sættes i samme slægt som Tjærenellike, har stærkt fliget-opdelte kronblade og mangler de klæbrige partier under bladparrene.

Klinte har bæger med meget lange flige, der er tydeligt længere end kronbladene www.fugleognatur.dk/gallery... og ingen klæbrige partier under bladparrene. Klinte har tydeligt hårede blade.

Udbredelse

: Den er aftaget stærkt i hyppighed på grund af tilgroning af voksestederne. Den forekommer hist og her i Nordsjælland, Nørrejylland, Midtjylland og Østjylland samt Bornholm, men er ellers temmelig sjælden.

Som tidligere nævnt ses den derudover ret hyppigt udsået i vildfrøblandinger, hvilket kan forvirre. Som regel holder den sig ikke på udsåningslokaliteterne med mindre disse er tørre, lysåbne og gerne kalkprægede.

Tjærenellike - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tjærenellike blomstrer medio maj-medio juni og kendes uden for blomstringstiden på de klæbrige stængelpartier under bladparrene.

Tidsmæssig fordeling

af Tjærenellike baseret på Naturbasens observationer:
Tjærenellike - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tjærenellike - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvring af blomsterne. Der ret små blomster spredes bl.a. ved vindslyngspredning.

Slægtsnavnet Viscaria skal sammenholdes med "Viscum", der betegner planten Mistelten og en klæbrig lim, der har været brugt til fangst af småfugle - altså noget i retning af "klæbrig" , "limagtig". Det hentyder naturligvis til de klæbrige stængelpartier under bladfæsterne hos Tjærenellike.

Vulgaris er "almindelig".

Levested

: Tørre og lysåbne, kalkfattige, lokaliteter på gravhøje, overdrev, vejskråninger m.v.

Planten indgår ofte i "vildfrøblandinger" og ses ret hyppigt udsået.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2



Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: