Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl
  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl

Kendetegn

: Sortterne har en længde på 22-26 cm og et vingefang på 56-62 cm. Den har et lille mørkt næb, mørk/ sort overside, hoved og krop. Vingeundersiderne er grålige, og undergumpen er hvid. Vinger og hale er relativt korte, og halen kun svagt kløftet. Flugten: let og elegant, hoppende flugt, med hyppige udfald/dyk mod insekter.

Adult vinter: hovedet hvidt, med sort øjenmaske, som fortsætter om i nakken. Oversiden bliver lysere, og undersiden er hvidlig. Har desuden karakteristisk sort plet på begge sider af brystet.

Juvenil: ligner meget gammel fugl i vinterdragten. Oversiden gråbrun og har desuden tydelig mørk forkant på armen. Overgump er lysere grå end selve halen.

Stemme: flugtkald "klitt" eller "kschlett", advarer med "ki-ki-ki"

Sortterne
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørn Skeldahl

Udbredelse

: Sortterne er udbredt i Sverige, Finland, Rusland og Centralasien, samt i Nordamerika.

Arten oplever tilbagegang i det meste af Europa, hvor det især skyldes (endnu engang), at dens foretrukne ynglelokaliteter bliver afvandet, opdyrket, forurenet eller lignende. Dog rapporteres bestanden igennem de sidste år at være relativt stabil. Hovedområdet herhjemme er uden tvivl Vejlerområdet. Her ynglede der således i 2004 45 par, som fik omkring 20 unger på vingerne.

Sortterne - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses herhjemme typisk i perioden maj-september måned. De gamle fugle trækker først, og de drager afsted i juli måned. På trækket bliver arten en udpræget flokfugl, hvor de ses samlet ved Ijsselmeer i Holland med antal op imod fantastiske 80.000 individer. Herfra drager de videre mod kysterne ved Vestafrika. Ungfuglene trækker over Centraleuropa.

Tidsmæssig fordeling

af Sortterne baseret på Naturbasens observationer:
Sortterne - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sortterne - månedlig fordeling

Biologi

: Sortterne lever især af dansemyg, vårfluer og guldsmede.

Arten yngler ofte først, når den er 2 år gammel. Typisk i kolonier. Reden anbringes gerne meget fugtige fx på en flydende vandplante. Den lægger ofte de 2-4 æg i maj måned, og de udruges af begge forældrefuglene i løbet af 20 dage. Ungerne er flyvefærdige, når de er knap 20 dage gamle, men fodres dog fortsat af forældrene i yderligere 1-2 måneder.

Placeringen af reden på vandplanter et stykke fra land, sikrer ungerne imod ræve, mink, katte osv. Til gengæld bliver de et forholdsvist nemt bytte for f.eks. Rørhøgen.

Levested

: Sortterne har store krav til dens levested. Den kræver, at der er ferskvand med en meget god vandkvalitet, samt et højt fødegrundlag og gode redemuligheder. Dette finder den typisk i lavvandssøer, moser og vandhuller, hvor der meget gerne må være mågekolonier tilknyttet.

Trusler

: Ødelæggelse af levestederne gennem afvanding, eutrofiering og tilgroning den største trussel mod sortternen.

Bevaringstiltag

: Vi kan hjælpe sortternen ved at sikre at nuværende og potentielle yngleområder ikke gror til eller afvandes, samt at sørge for at næringsrigt drænvand fra markerne ledes uden om yngleområderne.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mullarney m.fl. Fugle i felten 2000, samt Meltofte m.fl. Fuglene i Danmark 2002 Beman m.fl Fuglene i Europa, Nordafrika og mellemøsten 1998, samt "fugle og dyr i Nordjylland 2004".

De senest indberettede arter i Naturbasen: