Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tom Rasmusen
    Foto: Tom Rasmusen
  • Fotograf: Tom Rasmusen
    Foto: Tom Rasmusen
  • Fotograf: Dorte og Flemming Sørensen
    Foto: Dorte og Flemming Sørensen

Atlas

: Hvas Randfrø overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Planten er grågrøn og bliver indtil 80 cm høj, men er ofte lavere.

Den har ruhåret, stærkt grenet og marvfyldt stængel og 2-3 x fjersnitdelte blade.

Blomsterne er rødlighvide og sidder i små langstilkede dobbeltskærme. Der er 4-6 smalt lancetformede storsvøbblade og mange linjeformede småsvøbblade.

Frugterne er ægformede, 2-3 mm lange, og bærer tætstillede, opadkrummede krogbørster.

Hvas Randfrø
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tom Rasmusen

Forveksling

: Hvas Randfrø forveksles af mange med sentblomstrende planter af Vild Kørvel, men kendes let på at have stærkt ruhåret stængel, hvor Vild Kørvel har spredthåret stængel, græsgrønne blade, og helt anderledes frugter som er aflange og glatte.

Vild Gulerod har fliget storsvøb og frugter med stift udfstående børster samt den tydelige gulerodslugt, som Hvas Randfrø ikke har..

Udbredelse

: Almindelig i det meste af Danmark, sjældnere i sandjordsegne.
Hvas Randfrø - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer ultimo juni-medio august.

Tidsmæssig fordeling

af Hvas Randfrø baseret på Naturbasens observationer:
Hvas Randfrø - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hvas Randfrø - månedlig fordeling

Biologi

: Hvas Randfrø er 1-2årig, har blomster, der bestøves af insekter, og frø af præstelus-typen, der spredes af dyr og fugle.

Etymologi:

Slægtsnavnet Torilis er dannet af botanikeren Adanson (18. århunderede) og er uden speciel betydning. Japonica - japansk - hentyder til, at arten findes i Japan, men den er også oprindelig i Europa.

Levested

: Vejkanter, tør græsvegetation, lysåbne steder i skove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordiske Skærmplanter. Niels Faurholdt og Jens Christian Schou. Dansk Botanisk Forenings Forlag 2012. ISBN: 87-990006-0-1

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Den virtuella floran linnaeus.nrm.se/flora/welcome

De senest indberettede arter i Naturbasen: