Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
28. september 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Mose-bølle (Vaccinium uliginosum)
Foto: Jørgen Olesen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | frø | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Mose-bølle (Vaccinium uliginosum)
Foto: Ebbe Kristensen


Foto/billede af Mose-bølle (Vaccinium uliginosum)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Mose-bølle (Vaccinium uliginosum)
Foto: Per Thomassen



 Mose-bølle (Vaccinium uliginosum) (læst 8182 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Lyngordenen (Ericales)
Familie: Lyngfamilien (Ericaceae)

Kendetegn: Almindelig mosebølle er en løvfældende dværgbusk på 10 til 70 cm i højden.

Grenene er brune, cylindriske og jævne, og kan blive meget gamle.

Bladene er spredte, flade, 10 25 mm, omvendt ægformede og helrandede, på undersiden blågrønne. Bladene har ofte et rødbrunt skær, især i randen af bladene. Bladene har smukke røde og gule høstfarver.

Blomsterne er hængende og krukkeformede med tilbagebøjede flige. Blomsterfarven spænder fra hvid, sart lyserød til rød. Blomstringen sker i maj og juni.

Bærrene er blåduggede og aflange til kantede og har farveløs midte. Smagen er sødlig og uden videre smag. Bærrene er modne omkring august afhængigt af året, men indtørrede bær ses ofte på busken senere på året.

Forveksling: Kan for nybegynderen forveksles med blåbær, men denne plante har kantede grønne grene, savtakkede blade og runde saftige bær. (Man bliver blå i munden af at spise blåbær).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Blåbær

Biologi: Løvfældende dværgbusk, ofte bestanddannende. Frugten er et bær. Vegetativ formering sker ved hjælp af underjordiske udløbere, hvor Mosebølle ses tætvoksende i flere meters brede grupper.

Forgrening sker ved sideskud i de øvre bladhjørner. Skuddenes endeknop dør som regel. Fra sideknopperne, der er beklædte med tætstillede, brunlige knopskæl, fremkommer nye sideskud fra nogle af de øverste bladhjørner.

Andre knopper nærmest skudspidserne er florale og frembringer kortskud med en til to blomster.

Mosebølle er foderplante til nogle sommerfugle, bl.a. Bølleblåfugl og Grøn busksommerfugl.

Mosebøllebær kan bruges til bjesk, uden den store smagsfylde, men med stor dyb farve.

Levested: Mosebølle vokser på mager tørvebund i fugtig og tør hede. I lavninger, men også på bakkeskråninger, hvor den har bidt sig fast. Naboerne er Hedelyng, Revling, Tyttebær, Blåbær og hedens øvrige vækster.

Udbredelse: Almindelig i Jylland og dele af Nordsjælland, sjælden i øvrige Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Mose-bølle.

Hvornår ses den? Hele året.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Aase Flensted d. 22-11-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 29-06-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Vilde planter i Norden af Jessen og Mentz. Den nye nordiske flora.




Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator