Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
28. juli 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skovhornugle (Asio otus)
Foto: Lene Guldberg Lassen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | juvenile | pullus | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skovhornugle (Asio otus)
Foto: jens veilgaard vendelbo


Foto/billede af Skovhornugle (Asio otus)
Foto: Linda Høgh Vendelbo


Foto/billede af Skovhornugle (Asio otus)
Foto: Bent Nielsen



 Skovhornugle (Asio otus) (læst 15644 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Ugler (Strigiformes)
Familie: Ugler (Strigidae)

Kendetegn: Længde 31-37 cm, vingefang 86-98 cm. Mellemstor, meget slank ugle med orangegule øjne. Sidder ofte rankt og afslappet. Her ses de lange spidse fjerører ikke, da de er lagt ned. Når uglen er opmærksom eller føler sig utryg, rejser den toppene og sidder i camouflage-stilling: oprejst, stille og tæt på træstammen. Underside: lysebrun, med brede mørke striber. Overside: ensfarvet brun, med orangegult felt ved håndsvingfjerenes baser. Vinger: lange og smalle, uden hvid vingebagkant.

Har desuden 4-5 smalle bånd på på de lysebrune vingespidser = det klart bedste skelnemærke fra Mosehornuglens sorte vingespidser.

Endvidere ses fine tværbånd på halen. Flugt: langsom, få stive vingeslag og glider på plane vinger. Men ses langt sjældnere i flugt end Mosehornugle.

Stemme: Sangen er en serie dybe "ooh", som starter svagt, men stiger efterfølgende. Ved optimale vejrforhold kan den høres i en radius på op til en kilometer.

Ungernes tiggelyde er en meget karakteristisk lyd i lyse juni-nætter: lyder som et rustent hængsel "gieieie-gieiei".

Aktiv i tusmørket og om natten.

Stemme: Klik her for at høre sangen fra Skovhornugle

Variation: Racen canariensis, som er mørkere, lever på de Kanariske Øer.

Forveksling: Kan meget nemt forveksles med Mosehornuglen (Asio flammeus), som dog giver et lysere indtryk, samt er guløjet. I flugten er Mosehornuglens sorte vingespidser og lyse bug karakteristisk.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Mosehornugle

Biologi: Bygger ikke selv rede, men yngler ofte i forladte skade- og kragereder. Den lægger typisk 3-6 æg i april, som den bruger 20-26 dage på at udruge.

Føde: Først og fremmest smågnavere, især Markmus, men også fugle er på menuen.

Levested: Den holder gerne til i lunde, nåleskove, som ligger nær ved åbne jagtområder: agerland, eng osv.

Udbredelse: Nordamerika, Asien, Europa dog ikke mange i Nordskandinavien og Middelhavsområdet. Herhjemme er det den mest udbredte ugleart, som også yngler på mange øer, fx. med en pæn bestand på Læsø og Bornholm (hvor Natuglen mangler). Dette skyldes, at arten ikke har noget imod at overflyve større strækninger med vand.

Bestanden vurderes til op imod 2000 par.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skovhornugle.

Hvornår ses den? Territorie-sangen høres typisk i begyndelsen af yngletiden, dvs. marts- april. Elles må man vente på, at ungerne kommer til og snakker hen i juni måned.

Den er standfugl, men fugle fra de nordiske nabolande overvintrer ofte her i landet.

Uden for yngletiden er arten kendt for at benytte kollektive sovepladser (vinterstader).

Det er ikke sjældent at opleve denne sociale ugle sidde og hygge sig med 10-30 andre ugler i tæt bevoksning, især i nåleskov.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Benny Kristensen d. 28-02-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 16-01-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Mullarney m.fl. Fugle i felten 2000, Meltofte m.fl. Fuglene i Danmark 2002 Beaman m.fl Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten 1998.




Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator