Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Finn Okkels
    Foto: Finn Okkels
  • Fotograf: Finn Okkels
    Foto: Finn Okkels

Atlas

: Læge-Hundetunge overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En indtil meterhøj toårig urt med en karakteristisk vammel-ubehagelig lugt som af museurin plus en sødlig komponent.

Første år danner den en roset af store, aflange grundblade og udvikler en kraftig pælerod. Andet år fremkommer den blomstrende stængel, der har elliptisk-lancetformede, stængelomfattende, spredte blade.

Blomsterne er grumset-røde og stilkede og sidder i bladløse svikler samlet i en endestillet top.

Frugterne er kraftigt piggede og med krogbørster og fladtrykte med fortykket rand og sidder omkring en kegleformet, midtstillet spids.

Læge-Hundetunge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Vilhelm Dalgaard

Forveksling

: Læge-Hundetunge er en ret karakteristisk plante og kendes på de grumsetrøde blomster og den karakteristiske, ubehagelige lugt og de piggede-kroghårede delfrugter.

Kinesisk Hundetunge (C. amabile) har blå blomster og delfrugter uden krogbørster på randen.

Indisk Hundetunge (C. glochidiatum) er en meget spinkler plante med meget mindre delfrugter og blå blomster.

Udbredelse

: Læge-Hundetunge forekommer hist og her på egnede voksesteder i det meste af landet men kan lokalt være talrig og almindelig. Den må være indført som lægeurt i den sene middelalder.
Læge-Hundetunge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer maj-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Læge-Hundetunge baseret på Naturbasens observationer:
Læge-Hundetunge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Læge-Hundetunge - månedlig fordeling

Biologi

: 2-årig urt med insektbestøvning af blomsterne og dyrespredning af frøene (frugttypen "præstelus").

Den indeholder i roden nogle narkotisk virkende, giftige alkaloider. De grønne dele af planten indeholder planteslim, gummi og garvestof og har været brugt som sårlægemiddel ud fra den tankegang, at "når en hund kan læge sine sår ved at slikke dem med sin tunge, så kan også blade af hundetunge virke helbredende, når de lægges på hundebid og andre sår."

Den har været anvendt som stikpille mod hæmorrhoider, og i folkeovertroen hed det sig, at ingen hund ville gø ad den, som havde et hundetungeblad liggende i skoen under storetåen.

Den har også været brugt til at fordrive lus, mus og rotter med på grund af den ubehagelige lugt.

Planten indeholder også et rødt farvestof og har været brugt som farvemiddel.

Etymologi:

Cynoglossum af græsk kyon=hund og glossa=tunge, der i oldtiden brugtes om flere forskellige planter med bløde, tungeformede blade. Det danske navn er en oversættelse af det videnskabelige. Officinale er latin og betyder "anvendelig som lægeplante"

Levested

: Omkring byer og landsbyer, ved ruiner o.s.v. og også på næringsrige steder på ruderater og ved tanggødskede kyster. Den er flere steder kraftigt dyrespredt af især hjortevildt, f.eks. i Jægersborg Dyrehave nord for København, hvor den er almindelig.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: