Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
5. december 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig sømus (Echinocardium cordatum)
Foto: Line Balschmidt Lorentsen

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig sømus (Echinocardium cordatum)
Foto: Linda Kjær-Thomsen


Foto/billede af Almindelig sømus (Echinocardium cordatum)
Foto: Jens Thorving Andersen


Foto/billede af Almindelig sømus (Echinocardium cordatum)
Foto: Ken Alminde



 Almindelig sømus (Echinocardium cordatum) (læst 9641 gange)

Klasse: Søpindsvin (Echinoidea)
Orden: Spatangoida (Spatangoida)
Familie: Loveniidae (Loveniidae)

Kendetegn: Hjerteformet, hvælvet (og altså ikke helt så rund som Søpindsvin(Echinoidea)), op til 5 cm lang, grågul. Den har et ovalt bånd af tynde pigge med fimrehår øverst og et lignende rundt bånd under gattet.

Lever i reglen nedgravet i sandbund (indtil 15-20 cm) eller mudderbund (højst et par cm) i en slimklædt hule, der står i forbindelse med overfladen via en åben kanal. Graver sig ned med sine pigge. Med sine sugefødder indsamler den bundmateriale og partikler af organisk stof som føres til den spalteformede mund på undersiden af dyret.

Selv om den lever nedgravet træffes den ikke desto mindre hyppigt opskyllet på den jyske vestkyst. Undertiden ligger de skrøbelige skaller af døde dyr i tusindvis i opskylsbræmmen. Levende dyr har et tæt dække af små pigge. Når man finder dem på stranden, er piggene som regel slidt helt ned. I Limfjorden og Kattegat, hvor den er overordentlig almindelig, skylles den meget sjældent op på stranden.

*

Sømus (Echinocardium cordatum) hører til iltsvindsfølsomme indikatorarter og kan mængdemæssigt reduceres kraftigt i tilfælde af iltsvind. Andre iltsvindsfølsomme indikatorarter er f.eks. Hvid Pebermusling (Abra alba), børsteormen Scalibregma inflatum og Lige Kambørsteorm (Pectinaria koreni).

Variation: Andre arter er Dværgsømus (E. pusillus), Stor Sømus (Brissopsis lyrifera) og Purpursømus (Spatangus purpureus).

Forveksling: Gul Sømus (Echinocardium flavescens) ligner Almindelig sømus, men er mere gullig. Den har samme levevis som Sømus, men er mere knyttet til sandblandet bund. Findes fra Nordsøen til nordlige og østlige Kattegat.

Biologi: Sømus eller irregulære Søpindsvin er bilateral symmetriske. Gattet findes nær den tilspidsede bagende, og munden er en tandløs spalte på undersiden.

Pighude (Echinodermata) omfatter søliljer, søstjerner, slangestjerner, søpindsvin og søpølser. I kropsvæggen findes forkalkninger. De fleste grupper har spidse, bevægelige kalkpigge. Mellem piggene findes hos søpindsvin og de fleste søstjerner forsvarsstrukturer udformet som små stilkede tænger. Pighudene er oftest særkønnede, og de to køn ligner normalt hinanden. De fleste skandinaviske arter gyder æg og sæd i vandet, og larverne udvikles i de frie vandmasser. En del arter er ungefødende, og nogle har yngelpleje. Pighuderne der ofte er stærkt farvede, kan kun leve i vand med høj saltholdighed. Fossiler af pighude er meget talrige pga. det forkalkede skelet.

Citat af Gunnar Thorson fra ”Danmarks natur” bind 3, 1975, s. 116: Åbner man en sømus, vil man altid finde tarmen helt fyldt med bundmateriale: ca. 3 g pr. tarm pr. voksent dyr, og undersøgelser viser, at denne mængde fornyes ca. 3 gange pr. døgn. Dette bundmateriale er usorteret: sluges altså ukritisk af sømusene med alt, hvad det indeholder. De godt 20 voksne sømus pr. m2 sandbund i Kattegat transporterer altså nær 6 kg bundmateriale gennem deres fordøjelseskanal pr. måned taget fra bundens allerøverste lag.

Når vi nu ved, at der i sensommeren på disse sandflader kan bundfældes 10.000-20.000 muslinger pr. m2, hver på kun ½ mm længde, kan det næppe undre, at en del af disse tilfældigt med usorteret detrius kommer ind i sømusens tarm, hvor i alt fald muslinger af Spisula-typen vil blive dræbt ved passagen. Nogle optællinger af det antal muslingeunger, der faktisk er blevet fundet mellem bundmaterialet i sømusenes tarme, gav til resultat, at sømusene pr. m2 sandbund på 4 uger i sommertiden vil sluge 600-700 muslingeunger, hvoraf langt de fleste vil gå til grunde. Sammenlignet med de store tal for nybundfældte muslinger, er denne tabskilde ingen katastrofe, men det giver dog et helt nyt indtryk af et dyr, der har været regnet for en ”harmløs detriusæder”.

(Detrius = findelt, dødt, organisk materiale.

Citatet skal tages med det forbehold, at det er fra 1975.)

Levested: Findes fra få meters dybde i Nordsøen til Bælthavet og Nordlige Øresund. I opskyl hyppigst langs vestkysten.

Findes især i store tal i Nordsøen. I den sydøstlige Nordsø findes Almindelig sømus i antal af 25-30 individer pr. m2.

Udbredelse: se "levested".

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig sømus.

Hvornår ses den? Året rundt i opskyl.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Anni & Peter Nielsen d. 19-11-2006
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
: ”Danmarks natur”, bind 3, Politikens forlag 1975.

”Havets dyr” v/Marianne Køie, Gyldendal 2005.





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator


www.imagefoto.dk