Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: palle michelsen
    Foto: palle michelsen
  • Fotograf: palle michelsen
    Foto: palle michelsen
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai

Kendetegn

: Larverne kan kendes på, at de er gule på undersiden, brune med sorte striber på oversiden, samt at de har tynde, sorte linjer på siden, der adskiller de to farver. Langs det gule stykke har larverne små sorte cirkler på siden af kroppen.

De voksne hunner af Stor frostmåler er vingeløse, og kan i forbifarten ligne en edderkop, men i modsætningen til edderkopper har hunnerne seks ben. Disse seks ben er sorte med få lyse striber. Hunnernes for- og bagkrop er grålige med sorte aftegninger, og forrest har hunnerne lange, tynde antenner.

Vingefanget hos de voksne hanner ligger mellem 30 og 40 mm. Bagvingerne er grålige med mange små sorte prikker og med en stor prik placeret i midten på hver af bagvingerne. Forvingerne kan være ensfarvede cremet til mørkebrune, eller være grålige til lysebrune med to tværgående sorte til brune bånd med skygger langs den indre- og ydre mellemlinje. På forvingerne har hannerne også spredte små sorte prikker, der både kan ses på hele vingen og langs sømmen. Derudover er der en større sort prik mellem de to tværgående bånd. Kroppen afspejler forvingerne i farver og mønster.

Stor Frostmåler
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Birte Hilberg

Variation

: Larverne kan variere i farvestyrken af gul og brun på henholdsvis under- og oversiden, samt at cirklerne langs siden hos nogle individer er brune, som oversiden af larven, mens de hos andre er de gule, som undersiden af larven.

Som nævnt i forgående afsnit kan hannerne variere meget i deres vingemønster på forvingerne, hvor nogle kan være ensfarvede lys cremede til mørkebrune, mens andre er grålige til lysebrune med to tværgående bånd på forvingerne. Der er også nogle individer, som kun har spredte sorte prikker på forvingerne og ikke den større sorte prik.

Der kan også forekomme slidte individer, hvor farverne er falmet på vingerne.

Forveksling

: Hunnerne og hannerne kan forveksles med Guldgul frostmåler (Agriopis aurantiaria), som flyver i den samme periode om efteråret. Guldgul frostmåler minder i farverne om hannen af Stor frostmåler, og hunnen er vingeløs, ligesom hunnen af Stor frostmåler.

Udbredelse

: Stor frostmåler er udbredt i det meste af Europa, og kan ses i hele Danmark.
Stor Frostmåler - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De voksne individer flyver i november-december, mens man kan finde larverne i forsommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Frostmåler baseret på Naturbasens observationer:
Stor Frostmåler - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Frostmåler - månedlig fordeling

Biologi

: Da hunnerne ikke har vinger, benytter de sig af kemiske stoffer kaldet feromoner for at tiltrække hannerne og fortælle dem, at de er klar til parring. For at sikre sig, at hannerne ikke flyver til en hun af en anden målerart, har hunnerne udviklet deres feromoner, så det kun er hannerne af stor frostmåler, der reagerer på den specifikke sammensætning af kemiske stoffer.

Hannerne og hunnerne lever af de fedtdepoter, de har opbygget under larvestadiet, så efter parring lægger hunner æg i træer eller buske, hvorefter begge køn dør. Æggene overvintrer og klækkes af varmen i foråret.

Stor frostmålers latinske navn Defoliaria betyder Den der afløver, hvilket kommer af at larverne godt kan spise alle bladene på buske og mindre træer. Larverne er aktive til omkring maj/juni, hvorefter de forpupper sig og livscyklussen starter forfra med de voksne individer i efteråret.

Når de voksne hanner flyver rundt for at finde hunnerne, kan de risikere at blive spist af rovdyr. Dette kunne fx være af nordflagermusen (Eptesicus nilssonii). I forsøg med Stor frostmåler har man fundet ud af, at hannerne har en god hørelse, så de kan høre, hvis en flagermus kommer flyvende imod dem, og herefter nå at skifte retning. I samme forsøg fandt man ud af, at hunnerne har reduceret deres høreevne. Dette kan komme af, at de ikke bliver opdaget lige så nemt af flagermusene, som de flyvende hanner, når de kravler på træstammerne.

En anden måde at undgå prædation fra rovdyr er ved hjælp af kamouflage. Farverne på hannerne og hunnerne hjælper dem til at skjule sig i træer og buske. I det nittende århundrede oplevede man at træerne blev mørkere, da røgen fra industrierne dræbte laverne på træstammerne. Det medførte at nogle sommerfuglearter ikke længere var kamufleret og blev lettere opdaget af rovdyr. For at undgå rovdyr udviklede nogle sommerfuglearter over tid individer med melanisme, hvilket betyder at de er sorte og kan igen kamuflere sig på de mørkere træer. Det mest kendte eksempel på en sommerfugleart med industri-melanisme er Birkemåler (Biston betularia), men der er også observeret eksempler af både hunner og hanner af Stor frostmåler med melanisme. Man observerede samtidig, at mængden af Stor frostmåler-individer med industri-melanisme steg, jo tættere man nærmede sig et lokalområde med luftforurening.

Levested

: Stor frostmåler findes i løvskove, skovkanter, hegn og haver, mens larverne lever på mange forskellige træer og buske, som eksempelvis slåen, eg, bøg, frugttræer, pil og tjørn.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Birkemåler (Biston Betularia). n.d. www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse

Erannis Defoliaria (Clerck, 1759). n.d. www.pyrgus.de/Erannis_defoliaria_en.

Erannis Defoliaria Cl. n.d. www.lepinet.fr......

Hansson, Bill S., Gabor Szöcs, Frank Schmidt, Wittko Francke, Christer Löfstedt, and Miklos Tth. 1990. Electrophysiological and Chemical Analysis of Sex Pheromone Communication System of the Mottled umber,Erannis Defoliaria (Lepidoptera: Geometridae). Journal of Chemical Ecology 16 (6): 188797. doi:10.1007/BF01020502.

Lees, D R. 1981. The Inheritance of Melanism in the Moths Erannis Defoliaria (Clerck) and Agriopis Marginaria (Fab.) (Lepidoptera: Geometridae). Biological Journal of the Linnean Society, 27985.

Mottled Umber - Erannis Defoliaria. n.d. www.naturespot.org.uk...mottled-umber.

Rydell, J, N Skals, a Surlykke, and M Svensson. 1997. Hearing and Bat Defence in Geometrid Winter Moths. Proceedings. Biological Sciences / The Royal Society 264 (1378): 8388. doi:10.1098/rspb.1997.0012.

Selin, Allan. n.d. MOTTLED UMBER ERANNIS DEFOLIARIA. www.estonianwildlifetours.com....

Stor Frostmåler (Erannis Defoliaria). n.d. www.fugleognatur.dk/artintro... frostm%EF%BF%BDler&latin=Erannis defoliaria.

Szöcs, G., M. Tth, W. Francke, F. Schmidt, P. Philipp, W. a. König, K. Mori, B. S. Hansson, and C. Löfstedt. 1993. Species Discrimination in Five Species of Winter-Flying Geometrids (Lepidoptera) Based on Chirality of Semiochemicals and Flight Season. Journal of Chemical Ecology 19 (11): 272135. doi:10.1007/BF00980703.

Top-Jensen, Morten, and Michael Fibiger. 2009. Danmarks Sommerfugle. En Felthåndbog over Samtlige Dag- Og Natsommerfugle. Østermarie.

Watson, L., and M. J. Dallwitz. n.d. British Insects: The Genera of Lepidoptera-Geometridae. delta-intkey.com...erannis.

De senest indberettede arter i Naturbasen: