Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bo Skelmose
    Foto: Bo Skelmose
  • Fotograf: Kristoffer Nielsen
    Foto: Kristoffer Nielsen
  • Fotograf: Anne Mette Kristiansen
    Foto: Anne Mette Kristiansen

Kendetegn

: Bæklamprettens krop er langstrakt og åleagtig. Den har 2 rygfinner, hvoraf den forreste er knap så stor som den bagerste. Halefinnen er kort og afrundet. De voksne bæklampretter bliver sjældent over 12-16 cm lange. På hver side af kroppen ses 7 ovale gælleåbninger. Larvens mund er hesteskoformet, hvor munden på den voksne har en sugeskive. Det latinske navn Lampetra, betyder " stenslikker " , og henviser til at den kan suge sig fast på sten, f. eks. under gydningen. Larven er blind, mens den voksne lampret har øjne.

Især erhvervsfiskerne kaldte tidligere bæklampretten for niøje, som refererer til de 7 gælleåbninger, et øje og den uparrede næseåbning set fra siden. Forskere har påvist at betegnelsen niøje, kan spores tilbage til 1300- tallet. Bæklamprettens larver kaldtes tidligere for " hørål ". Det skyldtes at man ofte fandt dem mellem hørstængler, som var lagt ud i åerne til rødning, en forrådnelsesproces der gør fibrene anvendelige til tekstilfremstilling.

Bæklampret
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kristoffer Nielsen

Forveksling

: Bæklampretlarver kan ikke kendes fra flodlampretlarver af samme størrelse, heller ikke ved DNA- analyse. Voksne individer af Bæk- og Flodlampret adskilles lettest på størrelsen, idet bæklampretten ikke bliver over 18 cm., mens flodlampretten næsten altid er over 18 cm.

Udbredelse

: Arten findes i det Nordøst- Atlantiske område fra Portugal, Frankrig, Irland, Storbritannien og de øvrige lande omkring Nordsøen op til Stavanger i Norge. Arten er almindelig i Østersøen og i Middelhavet i Frankrig og Italien. I Danmark er den almindelig i Jylland hvor den er lige udbredt i Øst- og Vestjylland. Den er meget sjælden på øerne.
Bæklampret - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I yngletiden marts-juni er det muligt at iagttage legende bæklampretter på lavt vand på strømfyldte steder. Æggene gydes i legegruber, der kan benyttes af mange par. En Bæklampret lægger ca. 1.500 æg.

Larverne kan fanges hvis man graver i bækkens mudder/ sand i forbindelse med vandløbsrestaurering, eller hvis man målrettet går efter at registrere dem med fangst i sigte/ ketcher.

Tidsmæssig fordeling

af Bæklampret baseret på Naturbasens observationer:
Bæklampret - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bæklampret - månedlig fordeling

Biologi

: Gydningen begynder når vandtemperaturen kommer over ca. 7½ grad. I Danmark foregår legen normalt fra marts – juni. Arten gyder på 3- 60 cm´s dybde, hvor de graver gydegruber på op til 15- 20 cm. i bredden og 5 – 10 cm. i dybden. Under gydningen hvirvler bæklampretten sten og grus op ligesom laksefiskene, så æggene kommer til at ligge beskyttet nede i gruset. Æggene klækkes efter 11- 14 dage. De nyudklækkede larver måler ca. 4 mm. De har ingen blommesæk, hvorimod halen er meget tyk, og måske fungerer som en slags indre blommesæk. 4 – 5 dage efter klækningen driver de med strømmen ned til et egnet opvækststed med mudderbund, hvor de graver sig ned. Larvestadiet varierer fra 2½- 8 år, og larverne begynder forvandlingen når de er 12- 17,5 cm. lange, typisk i august. Larverne er filtratorer, der æder dødt organisk materiale som kiselalger og andre alger. Den voksne bæklamprets tarmsystem er stærkt reduceret, og de tager ingen føde til sig. De dør senest 33 dage efter legen.

Bæklampret har ikke et parasitisk stadium, og bliver derfor ikke regnet som en skadevolder, som det er tilfældet med flod- og havlampret. Den blev tidligere brugt som agnfisk til ålefiskeri, f.eks. lampretter fra Jordbro Å.

Levested

: arten lever kun i de øvre dele af rene vandløb med sand eller grusbund.

Trusler

: Lampretterne var tidligere truet af forurening og de omfattende vandløbsreguleringer. Har sandsynligvis profiteret af de store indsatser der har været på vandmiljøområdet de seneste 30- 35 år.

Bevaringstiltag

: Bæklampretten er på habitatdirektivets Bilag II, dvs. at der er udlagt habitatområder hvor arten er på udpegningsgrundlaget.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Atlas over danske ferskvandsfisk. Redaktion: Henrik Carl, Peter Rask Møller, 2012

Artsovervågning af lampretter. Forfatter Peter Wiberg- Larsen, Bioscience, AU, sidst ændret 1.8.2014

De senest indberettede arter i Naturbasen: