Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
26. juni 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Marehalm (Leymus arenarius)
Foto: Steen Højmark-Jensen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Marehalm (Leymus arenarius)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Marehalm (Leymus arenarius)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Marehalm (Leymus arenarius)
Foto: Leif Knudsen



 Marehalm (Leymus arenarius) (læst 6964 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Græsordenen (Poales)
Familie: Græsfamilien (Poaceae)

Kendetegn: En kraftig græs med intil 1,5 meter høje strå. Blomstanden er et aks og bladene er brede og blågrønne, sædvanligvis ikke indrullede. De har en voksbelægning, der giver den blågrønne farve, og beskytter mod fordampning.

Bladskederne er glatte og blåduggede, med tandformet skedelukke som hos arter af svingel. Skedehinden er ganske kort, ca. 1 mm., og randhåret.

Planten har lange udløbere, og planten danner store bevoksninger. Væksten er - modsat Hjælmes - ikke tueformet.

Småakset er 3-6 blomstret og med håret akse; det falder af ved modenhed.

Variation: Sterile bestande forekommer, hvor planten gror under ugunstige kår.

Forveksling: Marehalm er let kendelig, men sammenblandes af ikke-botanikere ofte med Hjælme. Der er en række iøjnefaldende skelnekarakterer:

Blomsterstand:

Marehalm: aks.

Hjælme: dusk.

Blade:

Marehalm: blade, blågrønne, sædvanligvis ikke indrullede.

Hjælme: Blade grønne/grågrønne, ofte indrullede.

Vækstform:

Marehalm: Bestanddanende ved krybende jordstængel, ingen tuer.

Hjælme: Tueformet vækst - men ofte med lange udløbere fra tuen. Hos Østersø-Hjælme kan tuerne undertiden være noget diffuse.

Skedehinde:

Marehalm: ganske kort, ca. 1 mm. lang, randhåret.

Hjælme: Lang, tilspidset. Hos Østersø-Hjælme undertiden kortere og mere afrundet., Sand-hjælme, Skovbyg, Østersø-hjælme

Biologi: En flerårig urt (geofyt). Bestøvningen sker med vinden. Frøspredningen sker ved, at småaksene brækker af ved modenhed og spredes med vinden. Den vegetative spredning med afrevne og brækkede jordstængler er ret effektiv.

Slægtsnavnet "Élymus" er et gammelt græsk navn på en kornart. Artsnavnet "arenarius" betyder "voksende i sand".

Det danske slægtsnavn Marehalm betyder sandsynligvis "havhalm" (sammenlign latin: mare - hav.).

Frøene er ret næringsrige og har i ældre tider været anvendt til brødkorn.

Marehalm kan en sjælden gang krydse med Strand-Kvik, hvor krydsningen ligner Marehalm (dog ofte med indrullede blade) , men er steril.

Levested: Næringsrig, tør sand- eller grusbund over vinterhøjvandslinjen. Den forekommer også inde i landet, især i Jylland. I indlandet er den dog oftest oprindeligt plantet. Den vokser sædvanligvis mere næringsrigt end Hjælme.

Udbredelse: Almindelig ved kysterne, sjældnere inde i landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Marehalm.

Hvornår ses den? Året rundt. Den blomstrer juni-september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 02-06-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Hans Øllgaard d. 23-06-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou, Peter Wind, Simon Lægaard: Danmarks Græsser, BNFS Forlag 2009, ISBN 87-87746-08-5

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator