Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
27. september 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Torskemundbladbille (Chrysolina sanguinolenta)
Foto: Erik Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Torskemundbladbille (Chrysolina sanguinolenta)
Foto: Finn M. Hansen


Foto/billede af Torskemundbladbille (Chrysolina sanguinolenta)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Torskemundbladbille (Chrysolina sanguinolenta)
Foto: Ole Martin



 Torskemundbladbille (Chrysolina sanguinolenta) (læst 1048 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Bladbiller (Chrysomelidae)

Kendetegn: Kropslængde 6-9 mm - hunnen størst. Skinnende sort til sort-violete ben, hoved, pronotum, underside og dækvinger, med en orange-rød til rød kant ved basis af dækvingerne. De to første led af antennerne, samt den distale del af tibia, er også svagt rødlige. Kanterne af pronotum er konvekst afrundede og danner herved en tydeligt rille langs kanten. Den forreste del af pronotum er kendetegnet ved en tydelig fordybning. Scutellum er meget lille og har grundfarven. Dækvingerne er endvidere kendetegnet ved at have mange små spredte fordybninger, der er større hos hannen end hos hunnen. Bagerst på dækvingerne er der nogle meget små, korte, udstående hår.

Variation: Den rødlige andel på ben og antenner kan variere en del. Ligeledes kan farven af det røde kantbånd variere en smule.

Forveksling: Chrysilina gypsophilae (Küster, 1845) Ligner rigtig meget C. sanguinolenta og der kræves lup eller mikroskop og studier af billernes genetalier for at kunne foretage en sikker artsbestemmelse. Lever ligeledes på arter af torskemund-slægten.

Chrysolina marginata (Linnaeus, 1758) Generelt en lidt mindre art (5-7 mm) Grundfarven er mere sort-grøn til mørk messing-farvet og kantbåndet ved basis af dækvingerne er orange-gult. Arten er knyttet til almindelig røllike (Achillea millefolium).

Biologi: C. sanguinolenta er phytofag - en udpræget bladgnaver - og er meget nært knyttet til almindelig torskemund (Linaria vulgaris) som både den voksne bille og billelarverne primært ernærer sig af. Billen spiser først og fremmest bladene, men muligvis også andre platedele som f.eks rødder. Der ud over er larverne blevet observeret på både have-løvemund (Antirrhinum majus) og en række andre Linaria-arter.

Den vokse bille er i hårde tørkesituationer i stand til estivering - gå i en tørkeinduceret dvaletilstand - hvor stofskiftet sænkes i et forsøg på at spare energi og dyrebart vand. For at stabilisere kroppens organer, celler og makromolekyler under de høje temperaturer i dvaletilstanden producerer billen bl.a. flere antioxidanter, der er med til at beskytte proteiner og andre makromolekyler.

Larven af C. sanguinolenta er parasitoid vært for 2 arter af snyltefluer (Macquartia grisea & Macquartia dispar). Begge disse snyltefluearter - hvoraf ingen er kræsne ifht. værtsvalg - lægger deres helt klækningsmodne æg på billelarverne. Kort efter kan de nyklækkede fluelarver bore sig ind i deres vært og spise løs indtil de er klar til at forpuppe sig. Herefter dræber de værten, ved at bryde ud som en ny voksen snylteflue.

Levested: Findes primært i tørre veldrænede habitater som heder, klitheder, strandenge, overdrev og vejkanter, hvor der er rigelig med almindelig torskemund (Linaria vulgaris).

Udbredelse: Er udbredt fra de britiske øer i vest, over det sydlige Skandinavien, til central- syd- og Østeuropa og videre til Asien, så langt væk som Mongoliet og det vestlige Kina. Udbredelsen følger nøje tilstedeværelsen af almindelig torskemund. Anses flere steder (bl.a. England) for at være i tilbagegang. I Danmark anses den for udbredt, spredt over hele landet - men observeres relativt sjældent. Arten er vurderet LC på den danske rødliste.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Torskemundbladbille.

Hvornår ses den? Træffes fra marts til oktober.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Helbo d. 29-05-2015. Beskrivelsen er senest redigeret af Jan Fischer Rasmussen d. 19-06-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Cox L. Michael (1994) The Hymenoptera and Diptera parasotoids of Chrysomelidae. In: Novel aspects of the biology of Chrysomelidae (edited by Pierre H. Jolivet, M.L. Cox, E. Petitpierre) pp 419-463, Springer.

Vig K. (2011) On whose shoulders we stand the pioneering entomological discoveries of Kroly Saj. In: Jolivet P, Santiago-Blay J, Schmitt M. (ed.) Research on Chrysomelidae 3. Zookeys 157: 159-179. Pensoft Publishers.

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

- se linket HER





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator