Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
30. juli 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Blå iris (Iris spuria)
Foto: Mogens Holmen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | frø | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Blå iris (Iris spuria)
Foto: Solveig Larsen


Foto/billede af Blå iris (Iris spuria)
Foto: Rune Engelbreth


Foto/billede af Blå iris (Iris spuria)
Foto: Rune Kjærgaard Lange



 Blå iris (Iris spuria) (læst 11418 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Liljeordenen (Liliales)
Familie: Irisfamilien (Iridaceae)

Kendetegn: Den blomsterbærende stængel er massiv, opret og fågrenet og indtil 90 cm høj. Den bærer 2-4 (sjældnere -6) ret lyst blåviolette blomster. Ved blomsterne sidder 6-8 cm lange, grønne højblade, som har en hindeagtig spids. På stænglen under blomsterne sidder ofte blade, der minder om støttebladene, men ikke støtter blomster.

Blomsten er uregelmæssig, med 6 blosterblade og indtil 8 cm bred. De 3 indre blosterblade er kortere end de 3 ydre. Blosterbladene (både ydre og indre) har mørklilla årer og er ofte noget brogede i forskellige intensiteter af blåviolet; de indre er tungeformede, de ydre er ægformede med tendens til lidt udtrukken til afsmalnende spids; underlæberne har et gulligt saftmærke. Støvfanget er blåt. Bladene er stive, mørkegrønne-blågrønne og indtil 15 (-20) mm brede.

Stænglen er massiv (kan mærkes ved et let tryk på siden). Jordstænglen er tyk og krybende. Ikke blomsterbærende skud med tendens til falske stængler ses ret ofte.

Forveksling: I blomst kan den forveksles med flere dyrkede irisarter. Vigtigst er Sibirisk Iris og Have-Iris (Iris germanica), som godt kan findes forvildet på strandenge.

Have-Iris er indtil 90 cm høj og har ca. 4 cm brede blade. Den har rødviolette, omvendt ægformede ydre blosterblade, som er korthårede af hvid- eller orangespidsede hår på midten, højblade/støtteblade er brunviolette eller med brunviolet tone, og stænglen er massiv. - se linket HER

Sibirisk Iris (Iris sibirica) - se linket HER : indtil 120 cm høj og bladene er kun ca. 10 mm brede og grønne-blågrønne. Den har 1-3 blåviolette, langstilkede blomster. De ydre blosterblade er omvendt ægformede med afrundet flig (ikke udtrukket-afsmalnende som hos Blå Iris) og mørkviolette årer på blåviolet baggrund; de indre blosterblade er stift oprette, bredt lancetformede og blåviolette uden årer (alle blosterblade hos Blå Iris har mørke årer); den har ofte sorte yngleknopper. Stænglen er hul (kan mærkes ved et let tryk på siden).

Vegetativt er den sværeste forvekslingsmulighed med Sibirisk Iris, men denne har smallere (kun ca. 10 mm brede), ret tydeligt lysere blågrønne blade; og dens stængelblade er randhårede.

Andre forvekslingsmuligheder blandt Iris har iøjnefaldende meget bredere blade; det samme gælder Gul Iris.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Gul iris

Biologi: Blå Iris er en flerårig urt med krybende jordstængel. Blomsterne bestøves af insekter (især humlebier), og frøene tabes i vandet og spredes med dette; det kan f.eks. ske i forbindelse med oversvømmelser og højvande. Det må være den sidste måde, hvorpå Blå Iris er spredt fra Saltholm til Skåne.

Slægtsnavnet Iris er fra det gamle græske navn på regnbuen og hentyder til blomsternes farveprægtighed.

Artsnavnet spuria betyde uægte og hentyder til, at den let forveksles med andre dyrkede, blåblomstrede (ægte) Iris.

Levested: Arten lever på ret tørre strandenge.

Udbredelse: Meget sjælden, rødlistet og national ansvarsart. Den har to bestande i Danmark. En lille (døende?) bestand på Koklapperne (højst 100 skud) og en stor livskraftig bestand på Nord- og Nordøstsaltholm, hvor den ser ud til at være under udbredelse og ved at sprede sig sydpå.

Den har heldigvis spredt sig fra Saltholm til et par lokaliteter på Skånekysten (de kalder den Dansk Iris). Den danske/skånske bestand er en nordlig forpost for arten. Den nærmeste forekomst mod syd ligger i Rhinlandet i ca. 700 kms afstand og mod sydøst i Ungarn.

Dens globale såvel som europæiske udbredelse er begrænset. Den har tidligere haft flere lokaliteter i Danmark bl.a. i Nakskov Inderfjord, på Fynshoved og ved Sydvestpynten på Amager; den er for længst forsvundet fra disse lokaliteter.

Det er ikke usandsynligt, at den kan sprede sig til nye lokaliteter fra Saltholm, f.eks. Peberholmen, Øst- og Sydamager og evt. Køge Bugt Strandpark og andre lokaliteter på Sjællands østkyst. Dog skal man, hvis man finder en Blå Iris på en strandeng, lade være med at plukke den og i øvrigt konsultere en flora, f.eks. Den Ny Nordiske Flora, inden man udråber en sensation.

Mod sydøst i Europa gror den i steppeområder, der kan være saltprægede.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Blå iris.

Hvornår ses den? Blå Iris blomstrer juni-juli med optimum omkring sankthans eller lidt før.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 29-05-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 16-06-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9);

Dansk Flora, redaktion Signe Frederiksen, Fin N. Rasmussen og Ole Seberg, mange forfattere, Gyldendal 2006 ISBN 87-02-03032-2

Danmarks Vilde Planter Skytte Christiansen, Branner og Korch 1958 ff. (om navn m.v.).





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator