Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Hans Øllgaard
    Foto: Hans Øllgaard
  • Fotograf: Paul Verner Jørgensen
    Foto: Paul Verner Jørgensen
  • Fotograf: Thomas Vikstrøm
    Foto: Thomas Vikstrøm

Atlas

: Lyng-Øjentrøst overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En enårig halvsnylter.

Indtil 25 cm. høj og ret svagt forgrenet.

Stænglen er tynd og rødbrun og glinsende med oprette grene. Der er i reglen mindst 6 stængelled under nederste blomst.

Bladene er små, glatte og glinsende og uden rødlige farver på undersiden.

Kronen er 5-6 mm. og violet eller hvid med mørkere blå eller violette striber.

Lyng-Øjentrøst
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Paul Verner Jørgensen

Forveksling

: Øjentrøst er en svær slægt.

Lyng-Øjentrøst kendes bl.a. på den glinsende stængel og de små glinsende blade uden rødt og uden kirtelhår.

Læge-Øjentrøst (Kirtel-Øjentrøst) har lange, stilkede kirtelhår (10-12 x kirtelhovedets tværmål) på undersiden af støttebladene.

Spids øjentrøst (og Kort Øjentrøst) har udstående sidegrene og siddende kirtler.

Udbredelse

: Hist og her i Nord- og Vestjylland og på Bornholm. Sjælden i Nordøstsjælland og ellers sparsom eller fraværende.
Lyng-Øjentrøst - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer ultimo juli -september

Tidsmæssig fordeling

af Lyng-Øjentrøst baseret på Naturbasens observationer:
Lyng-Øjentrøst - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Lyng-Øjentrøst - månedlig fordeling

Biologi

: En enårig halvsnylter, der snylter på græsrødder m.v. via snylterødder, haustorier.

Selvbestøvning er en fremherskende bestøvningsform hos slægten. I modsætning til, hvad man antog tidligere, gør småartsdannelse ved ukønnet formering, apomixis, sig ikke gældende hos Øjentrøst. Det er den hyppige selvbestøvning, der har givet anledning til misforståelsen.

Etymologi

Slægtsnavnet Euphrasia betyder "velbehag" på græsk og henviser til den gamle tids anvendelse af planten i lægekunsten, især mod øjenlidelser.

Det danske Øjentrøst sigter til, at blomsterne kan minde om øjne og de violette striber kan lede tanken hen på "blodskudte øjne". - Det er middelalderens signaturlære, der er på spil, hvor man mente at Vorherre havde givet vink om planters medicinske anvendelse ved deres udseende.

Levested

: Heder og sure overdrev.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora, Signe Frederiksen et al, Gyldendal 2006, ISBN 87-02-03032-2

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

De senest indberettede arter i Naturbasen: