Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Morten Kofoed-Hansen
    Foto: Morten Kofoed-Hansen
  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen
  • Fotograf: Poul Evald Hansen
    Foto: Poul Evald Hansen

Atlas

: Elmebladet Brombær overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Stænglerne på plantens 1. års- og 2. årsskud er tætfiltet af meget korte duskhår og stjernehår, som kun ses tydeligt i en kraftig lup. Skuddene har et tydeligt hvidligt vokslag.

Bladene er næsten læderagtige, og endebladet i det sammensatte blad på 1. årsskuddene er smalt ægformet, langstilket og med en lille påsat spids. Bladundersiden er kraftigt gråhvidt filtet.

1. årsskuddet bærer kraftige rette til svagt skrå torne og har stor set ikke andre hår end de meget korte filthår, som skal ses i kraftig lup.

Kronblade, støvdragere og grifler er rosarøde og frugtknuden er håret.

Elmebladet Brombær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Morten Kofoed-Hansen

Variation

: De røde farver bliver noget afblegede, når planten står i skygge.

Forveksling

: Elmebladet brombær er en let kendelig brombær. De voksklædte skud er påfaldende og karakteristiske - i forbindelse med de kraftigt hvidgråt filtede bladundersider.

Armensk Brombær har også hvidgråt filtede bladundersider, men ingen voksbelægning på skuddene. Desuden har den bredere ægformet endeblad med længere tilspidsning.

Udbredelse

: Den findes næppe mere end en halv snes steder i Danmark. Men i Vestskoven vest for København er den plantet flere steder, og ser ud til at klare sig ret godt, og er i betydelig grad i stand til sprede sig.
Elmebladet Brombær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer ultimo juli-medio september og er mere sentblomstrende end de fleste andre brombærarter.

Tidsmæssig fordeling

af Elmebladet Brombær baseret på Naturbasens observationer:
Elmebladet Brombær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Elmebladet Brombær - månedlig fordeling

Biologi

: Den formerer sig apomiktisk, d.v.s. sætter frø uden befrugtning og reduktionsdeling, som andre brombærsmåarter.

Psudogami:

Den ukønnede, apomiktiske formering hos Brombær sker på en særlig måde:

En befrugtning er nødvendig for at stimulere ægcellen til videre deling. Men den befrugtede celle går til grunde, hvorefter en af søstercellerne begynder deling og udvikler sig til et spiringsdygtigt frø.

Vores Afdøde brombærspecialist Anfred Pedersen fortalte mig, at Rubus ulmifolius også er i stand til at formere sig kønnet, og at man derfor kunne forudse en række vanskeligt bestemmelige hybrider.

Levested

: Den er ikke oprindelig i Danmark, men udplantet enkelte steder. Blandt andet er den udplantet i Vestskoven vest for København, og ser her ud til at have en ret effektiv spredning, både vegetativt med udløbere og med spiringsdygtige frø.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordiske Brombær, Anfred Pedersen og Jens Christian Schou, AAU-Reports 1992, ISBN 87-87600-28-5.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Den Ny Nordiske Flora har en hel del farveillustrationer af brombærsmåarter. Nordiske Brombær har detaljerede stregtegninger udført af Jens Christian Schou. Nordiske Brombær har på udgivelsestidspunktet i Danmark alle i landet forekommende anerkendte småarter af egentlige brombær og hasselbrombær med; den har klassiske bestemmelsesnøgler så vel som synoptiske nøgler. Nordiske Brombær er desværre udsolgt fra forlaget og svær at opdrive antikvarisk. Man kan evt. prøve hos The Library, Botanical Institute, University of Aarhus, Nordlandsvej 6, DK-8240 Risskov, Denmark.

Der findes en fortrinlig tysk side om brombærarter. Den har fine illustrationer og beskrivelser af karakterer for alle brombær i Nordtyskland. Men få undtagelser er de danske brombærbarter også kendt fra Nordtyskland. - Desværre er der ingen bestemmelsesnøgle knyttet til siden: www.rubus-sh.de/

De senest indberettede arter i Naturbasen: