Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
3. september 2010
ForsideNaturbasenLokaliteterArtslisterArtiklerForumGalleriFilmFelthåndbogKalenderNøglerBrugereLinksSøg
 

Felthåndbogen

Forside | Historik | Om Felthåndbogen | Ønskeseddel (beskrivelser ønskes)


Svamperiget (160)Dyreriget (758)Bakterier (1)Planteriget (401)Protozoer (3)

Foto/billede af Almindelig Tangnål (Syngnathus typhle )
Foto: Philippe Provencal

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Tangnål (Syngnathus typhle )
Foto: Philippe Provencal


Klik for stort udbredelseskort


Klik for lokalitetsliste

Klik for seneste observationer

 Almindelig Tangnål (Syngnathus typhle ) (læst 2959 gange)

Klasse: Strålefinnede fisk (Actinopterygii)
Orden: Nålefinnede fisk (Syngnathiformes)
Familie: Nålefisk (Syngnathidae)

Kendetegn: Meget tynd og langstrakt fisk, der virker meget stiv i det, fordi den er beklædt med benplader. Kan blive op til 35 cm lang, men er typisk kun op til omkring 20 cm. Munden er ganske lille, og sidder i spidsen af den stærkt forlængede snude. Tangnålene (der findes ialt tre arter i danske farvande) kan adskilles fra andre nålefisk på, at de har både brystfinner og halefinner (det mangler de andre). Almindelig tangnål har desuden en meget kraftig snude, som selv på det tyndeste sted, er tykkere end øjets diameter.

Forveksling: Almindelig tangnål kan forveksles med lille tangnål (Syngnathus rostellatus) og stor tangnål (Syngnathus acus)da størrelsesintervallet for alle tre arter kan overlappe noget. Almindelig tangnål har væsentligt kraftigere snude end de andre to arter. Den er altid på det tyndeste sted tykkere end øjets diameter. De to andre arters snude er højst lige så tyk som øjets diameter.

Biologi: Lever i tangbæltet og ålegræsområderne langs med kysterne på lavt vand. Den kan dog findes ned til omkring 20 meters dybde. Tangnålen lever af smådyr, som den snupper med sin lille mund. Fiskene tilbringer som regel tiden svævende stort set ubevægelige i lodret stilling blandt tangen eller ålegræsset. Som sine slægtninge søhestene har den en meget usædvanlig ynglebiologi, idet hunnen lægger sine æg i en rugepose på hunnens bug, hvor de så bliver udruget i løbet af omkring 4 uger. De første dage søger de også beskyttelse i rugeposen igen, hvis der er fare på færde.

Levested: Tang- og ålegræsområder langs kysterne, fra lavt vand ned til omkring 20 meters dybde.

Udbredelse: Kyst- og brakvandsområder fra Nordsøen og ind gennem de indre danske farvande til Østersøen omkring Ålandsøerne. Se kort.

Hvornår ses den? Kan ses hele året, men befinder sig som regel på dybere vand om vinteren. De små unger kan ses i stort antal sidst på sommeren på ganske lavt vand. Se månedlig fordeling.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Skrevet/lagt på nettet af Lars Thomas d. 30-11-2006
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Køie, Kristiansen og Weitemeyer: Havets dyr og planter, Gads Forlag 2000
Muus, Nielsen, Dahlstrøm og Nyström: Havfisk og Fiskeri, Gads Forlag 1994





Google
 
Web www.fugleognatur.dk
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om Fugleognatur.dk | Indhold | Rettigheder | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator