Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen

Kendetegn

: Et smukt, flere gange fjergrenet mos med flade skud med mat, mørkegrøn fremtoning.

Den har mange forgreninger af 3. orden.Stænglen er lodden af trådformede parafylier.

Bladene er meget små, ægformede og spidse, men ikke egentlig tilspidsede, og har en ret kraftig nerve, der løber næsten ud i bladspidsen; de er helrandede. Bladspidsen er ofte skvarrøs, d.v.s. udspærret. Bladene er stærkt papilløse, hvilket giver planten den matte fremtoning modsat den ret lignende Almindelig Etagemos. Det kræver stereolup eller som minimum en ca. 20 X feltlup at se den vigtige karakter med den lange bladnerve.

Sporehusene har rød stilk (seta) og modner om efteråret, men de ses ret sjældent, da arten som mange andre mosser er tvebo med særskilte han- og hunplanter - og udvikling af sporehuse som minimum kræver, at der står han- og hunplanter ret tæt ved hinanden.

Pryd-Bregnemos
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lina Knuth-Winterfeldt

Variation

: Planten kan stå dårligt, og have overfladisk stor lighed med Almindelig Etagemos.

Forveksling

: Den forveksles hyppigst med Almindelig Etagemos. Dette er sædvanligvis skinnende (fordi bladene ikke er papilløse) og udpræget etageformet vækst (hvad Pryd-Bregnemos ikke har), hvor man kan skelne 2-5 etager eller skudgenerationer. Almindelig Etagemos har lidt større blade, som har kort, dobbelt bladnerve - og er ret tydeligt tandede, især i spidsen.

Der er forvekslingsmuligheder inden for slægten. Adskillelsen kræver som hovedregel mikroskopi, men de andre arter har ingen, eller meget få forgreninge af 3. orden . og bladtilspidsning, der er 2-flere cellelængder lang, hvad Pryd-Bregnemos ikke har.

Thuidium delicatulum har tandet bladspids og blade med ret tydelige længdefolder. Bladspisen består af en ret tydelig tilspidsning, der er 2-flere celler lang.

Udbredelse

: Almindelig på passende biotoper i hele landet.
Pryd-Bregnemos - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Pryd-Bregnemos baseret på Naturbasens observationer:
Pryd-Bregnemos - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pryd-Bregnemos - månedlig fordeling

Biologi

: Mosset er flerårigt og tvebo, d.v.s. med særskilte han- og hunplanter. Sporehuse er sjældne. og modner om efteråret, og formeringen er i reglen vegetativ og sker med afbrækkede skudspidser etc.

Det videnskabelige slægtsnavn hentyder til de visuelle lighed med en thuja-gren; artsnavnet hentyder til den visuelle lighed med Tamarisk ("Piskeris", Myricaria germanica, der hedder Tamarisk på mange sprog).

Levested

: På lidt fugtig bund i skove: på jord, sten, trærødder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den danske mosflora I: Bladmosser. 1976 Gyldendal. Mange forfattere. ISBN: 87-01-20371-6

Mossor. Interpublishing, Stockholm.Tomas Hallingbäck 2000.ISBN 91-86448-11-0.

Gert Sten Mogensen og Irina Goldberg: Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark. Ver. 4. 29.12.2005.

www.botaniskmuseum.dk...danmos4.pdf

De senest indberettede arter i Naturbasen: