Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jesper Reibel
    Foto: Jesper Reibel
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Frank Abrahamsson
    Foto: Frank Abrahamsson

Kendetegn

: En af de første arter af hvepsebier der kommer frem om foråret. Hunnerne er 8-12 mm med sort hoved, der er dog røde tegninger på mandibler, labrum og til dels clypeus. Forkroppen er sort. Vingeskællene hos hunnerne er røde og der er to røde pletter på scutellum. Disse pletter kan dog til tider flyde sammen. Bagkroppen er sort med røde tegninger på de første tre led. På første bagkropsled danner den røde tegning, ofte et egentlig bånd. Der er gule pletter på siderne af 2. og 3. bagkropsled. De gule pletter kan på 3. bagkropsled, hos hunnerne, danne et egentligt bånd. 4. bagkropsled er med et brudt bånd og 5. bagkropsled med en stor central gul plet. Benene er røde, men med overvejende sorte lår. Antennerne er røde, med sorte tegninger på oversiden. Antenneskaftet er sort både på over- og underside. 3. antenneled er kortere end 4. antenneled.

Hannerne er lidt mindre (8-11 mm). De ligner hunnerne, men har røde tegninger på alle bagkropsled. Hannerne har gule bånd på 2. til 6. bagkropsled. Båndet på 2. bagkropsled er til tider brudt på midten. Benene er mørke med overvejende sorte skinneben og lår.

Tidlig Hvepsebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bo Valeur

Variation

: De gule og røde tegninger kan variere hos begge køn.

Forveksling

: Kan ligne flere arter af hvepsebier, men i foråret er mest oplagte forveksling nok N. lathburiana. N. lathburiana-hunner har dog gule pletter på scutellum og har ikke brudte bånd 2. og 3. bagkropsled. Hos N. leucophthalma er pletterne på scutellum røde og de gule pletter på 2. bagkropsled danner ikke et bånd.

Hannerne kan også ligne N. lathburiana. Hannerne af N. lathburiana har dog en række spidser på antennens 4. til 13. antenneled. Dette adskiller den fra alle lignende arter.

Udbredelse

: Kendt fra de fleste distrikter. Arten er dog ikke fundet på Bornholm.
Tidlig Hvepsebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: En af forårets første hvepsebier. Hunnerne flyver allerede fra midten af marts og indtil midten af juni. Hannerne kommer et par uger senere frem.

Tidsmæssig fordeling

af Tidlig Hvepsebi baseret på Naturbasens observationer:
Tidlig Hvepsebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tidlig Hvepsebi - månedlig fordeling

Biologi

: Finder føde på mange forskellige blomster. Men da det er en tidlig forårsart, er tidligt blomstrende arter som pil og mælkebøtte, ofte besøgt.

Arten er redeparasit på jordbierne Andrena clarkella, A. apicata og A. nycthemera.

Levested

: Findes mange forskellige steder. Andrena clarkella, der nok er den mest benyttede vært, kræver store bestande af pil.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2007. Apidae 5. Ammobates, Ammobatoides, Anthophora, Biastes, Ceratina, Dasypoda, Epeoloides, Epeolus, Eucera, Macropis, Melecta, Melitta, Nomada, Pasites, Tetralonia, Thyreus, Xylocopa. Fauna Helvetica 20: 1-356, 397 illus., 145 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 1995. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band I: Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Anthophoridae. Velden (Selbstverlag). 158 pp.

Smit, J. 2018. Identification key to the Europoean species of the bee genus Nomada Scopoli, 1770 (Hymenoptera: Apidae), including 23 new species. Zeitschrift für Entomologie Entomofauna. Monographie 3: 1-253

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: