Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ruth Ahlburg
    Foto: Ruth Ahlburg
  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen
  • Fotograf: Tom Rasmusen
    Foto: Tom Rasmusen

Kendetegn

: Det voksne dyr måler 6-6,6 mm.

Oversiden er sort, på hver dækvinge med en stor og aflang gul plet ved forhjørnerne (på forreste halvdel af corium) samt en kortere plet bag midten ved cuneus. Derudover er den yderste spids af cuneus smalt gul.

Oversiden er beklædt med lange udstående, lyse hår, særligt på pronotum, scutellum og den forreste del af dækvingerne. Pronotums sider er tydeligt konkave.

Fireplettet Blomstertæge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jens Rasmussen

Forveksling

: Kan forveksles med langvingede former af Globiceps fulvicollis og flavomaculatus (se f.eks. www.fugleognatur.dk/gallery... og www.fugleognatur.dk/gallery... ).

De kan adskilles ved at dækvingernes pletter ikke er lige så klart gule samt ved at spidsen af cuneus ikke er gul. Den forreste dækvingeplet når typisk ikke helt op til forhjørnerne (spidsen af corium). Derudover er oversidens behåring kort og nedliggende. De lever på forskellige lavtvoksende planter i åbne naturtyper og træffes derfor normalt ikke de samme steder som Fireplettet Blomstertæge.

Udbredelse

: Den er almindelig overalt i landet.
Fireplettet Blomstertæge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Maj-juli.

Tidsmæssig fordeling

af Fireplettet Blomstertæge baseret på Naturbasens observationer:
Fireplettet Blomstertæge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Fireplettet Blomstertæge - månedlig fordeling

Biologi

: Den lever på eg. Arten overvintrer som æg og har en generation om året. Føden består af både plantekost og smådyr.

Levested

: Skovbryn, skovlysninger, parker mm.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Skipper, L. Danmarks Blomstertæger. 2013.

miridae.dk:

miridae.dk/dryophilocoris_flavoquadrimaculatus

De senest indberettede arter i Naturbasen: