Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Noomi Channette Igel
    Foto: Noomi Channette Igel
  • Fotograf: Frank Desting
    Foto: Frank Desting
  • Fotograf: Frank Desting
    Foto: Frank Desting

Atlas

: Sort Bøgebuk overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: En stor, sort træbuk. Længde 20-28 mm. Foruden størrelsen og farven kendes arten på det meget tværrynkede og sidetornede forbryst.
Sort Bøgebuk
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Rasmus Erhardsen

Forveksling

: Arten kan ikke umiddelbart forveksles med andre danske biller.

Udbredelse

: Arten er varmeelskende og derfor hyppigst i de sydøstlige dele af landet, især Sydsjælland og på Lolland.
Sort Bøgebuk - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Voksne dyr ses fra maj til august, ofte på blomster eller kravlende på fældede bøge-stammer.

Tidsmæssig fordeling

af Sort Bøgebuk baseret på Naturbasens observationer:
Sort Bøgebuk - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sort Bøgebuk - månedlig fordeling

Biologi

: Arten yngler i bøg. Den forekommer i Danmark kun i gamle bøgeskove, hvor den foretrækker veddet i syge træer eller stubbe, fældede stammer og tørre grene. Larven lever kortvarigt mellem bark og ved, men trænger snart ind i veddet, hvor forpupningen sker i august-september eller sjældnere om foråret. Den voksne bille overvintrer i puppehulen. Efter de voksne dyr er kommet frem, søger de ofte til blomster af bl.a. hvidtjørn, mjødurt, røn, hyld og arter af skærmplanter. Arten kan udskille en kraftigt lugtende væske fra kirtler i brystet. Det erkendes især, hvis man forstyrrer billen ved at samle den op. Væsken bruges formentlig i forbindelse med forsvar og parring. Livscyklus 2-3 år.

Levested

: Lysåbne og varme bøgeskove.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Phillip Francis Thomsen (2007). Træbukke. Natur&Museum, nr. 3, september 2007. 36 pp, Naturhistorisk Museum, Århus.

De senest indberettede arter i Naturbasen: