Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
31. august 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Springfrø (Rana dalmatina)
Foto: Lars Iversen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | haletudser | juvenile | æg | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Springfrø (Rana dalmatina)
Foto: Henrik Bringsøe


Foto/billede af Springfrø (Rana dalmatina)
Foto: Henrik Bringsøe


Foto/billede af Springfrø (Rana dalmatina)
Foto: Henrik Bringsøe



 Springfrø (Rana dalmatina) (læst 8490 gange)

Klasse: Padder (Amphibia)
Orden: Springpadder (Anura)
Familie: Egentlige frøer (Ranidae)

Kendetegn: Der findes tre arter af brune frøer, der ligner hinanden meget. Det er Butsnudet Frø, Spidssnudet Frø og Springfrø. Fælles for dem er, at de er brunlige i mange forskellige nuancer, og at der på hver side af hovedet fra næseboret til tindingen går en mørk stribe gennem øjet og danner det, der kaldes masken eller tindingepletten. På tindingen sidder en tydelig trommehinde. Bagbenene er lange med mørke tværbånd. På den inderste tå på bagfoden ses en lille knudeagtig udvækst, fodrodsknuden, der er vigtig i forhold til at skelne de tre arter af brune frøer.

Springfrø er en graciøs og langbenet art. Kropslængden ligger på 4-6 cm for hanner (undtagelsesvis op til 6,5 cm), mens hunner bliver større, 5-7 cm (undtagelsesvis op til 8 cm). Den udviser stor farvevariation. Navnlig i landfasen ses ofte sarte rødlige eller gullige farver. På bagbenene er der iøjnefaldende mørke tværbånd. Bugsiden er som udgangspunkt lys og stort set ensfarvet. Generelt er undersiden flødefarvet til gullig, og den vil ofte være stærkere gulfarvet ude mod siderne og især i lysken.

Når arten skal bestemmes, er det en god idé først at undersøge, om den er fundet inden for udbredelsesområdet (se herunder og udbredelseskortet). Herefter kan man undersøge nedenstående kendetegn, hvoraf tre eller fire af kendetegnene skal være opfyldt, for at man med sikkerhed kan sige, at det er en springfrø:

Trommehinden, der sidder i den mørke maske eller tindingeplet bag øjet, har en diameter på ca. 80-110 procent af øjets diameter, og den befinder sig ret tæt på øjet.

Det nederste bageste hjørne af masken eller tindingepletten når ikke længere ned end mundlinjen.

Den øverste tredjedel af øjets iris er som regel lys, og de nederste to tredjedele er mørke.

Røde eller rødlige fremspringende knopper på bagføddernes tåled. Kan også kaldes "pigsko".

Der er en kontrasterende farvetegning på hælbenet, idet den mørkebrune farve og den lysebrune farve er adskilt af en tynd hvid stribe.

Fodrodsknuden er på længde med bageste tåled på den hosliggende tå.

Hælen når forbi snuden, når bagbenet lægges op langs kroppen, men det kan også forekomme hos de to andre brune frøer.

Hvis man hører springfrøens kvækken, er det let at adskille den fra de andre brune frøer. Stemmen er svag, udsendes normalt under vand og kan lyde som en fiskekutter. Den kan høres på 10-15 meters afstand. Parringskaldet varer normalt mellem 5 og 12 sekunder. Det høres oftest om natten. Men i slutningen af ynglesæsonen (april) kan hannerne også kvække fra vandoverfladen og til tider også i dagtimerne. Hvis der så er mange, der kvækker fra overfladen, kan man høre dem på en afstand af 25-30 meter.

Æggene anbringes i kuglerunde klumper og fæstnes i midten til en gren eller plantestængel, hvilket er et ret sikkert kendetegn. Springfrø er ikke tilbøjelig til at anbringe flere ægklumper sammen i én stor samling.

Larverne kan godt artsbestemmes, men der er forskellige kendetegn i de forskellige aldersklasser. Hos de ældre haletudser er bugen hvid med perlemorsagtige stænk, og halebræmmerne har sorte pletter af forskellig størrelse. Den øvre halebræmme når fortil frem til omkring midt på ryggen. Rygsiden er blegbrun eller svagt rødbrun med mørke pletter. Haletudsen kan blive op til 6,5 cm. Her er det en god idé at bruge en bestemmelsesnøgle (se Fog et. al. 2001).

Som det fremgår af bogen "Nordens padder og krybdyr", kan lidt ældre haletudser af Springfrø kendes fra haletudser af Butsnudet Frø og Spidssnudet Frø på, at de har ensfarvet hvidlig bug, hvor Butsnudet Frøs og Spidssnudet Frøs haletudser har plettet bug.

Variation: Springfrø udviser stor variation, og det vil ved artsbestemmelsen derfor ofte være nødvendigt at benytte tre eller fire af ovenstående kendetegn hos voksne individer. Farven varierer i mange brune toner, men i landfasen vil de ofte have forskellige smukke røde, orange eller gule toner. Men grundfarven kan også "almindeligt" brun som hos de to andre brune frøer. Den lyse underside kan variere fra flødefarvet til mere gullig hos især hunner. Mange hunner har blegrøde eller røde prikker på bryst og strube.

Som udgangspunkt vil Springfrø altid være langbenet, dvs. når et bagben lægges op langs kroppen, vil hælen nå forbi snuden, men benlængden er noget variabel.

I ynglesæsonen, når de voksne springfrøer befinder sig i vandhullerne, er især hannerne mere dystre i farvetegningen og har ikke de samme stærke og lysende farver, som når de lever på land. Hannen har ofte en meget mørk sortbrun farve i yngletiden, og dens øjne er mørke.

Som nævnt under kendetegn er hunnen større end hannen.

Forveksling: Især Butsnudet Frø, men også Spidssnudet Frø, har en kropsform, der er relativt plump, hvorimod Springfrø generelt er mere slank, elegant og langbenet, men de to andre brune frøer kan også have lange bagben. Som navnet antyder, har Butsnudet Frø en mere but snude. Butsnudet Frø er ikke alene kraftigere, men er generelt også længere end Springfrø.

Butsnudet Frø og Spidssnudet Frø mangler de rødlige knopper på tåledene på bagfødderne.

Hos Butsnudet Frø og Spidssnudet Frø når maskens eller tindingeplettens nederste bageste hjørne ned under mundlinjen. Så langt ned når det ikke hos Springfrø.

Springfrø har større trommehinde end de to andre brune frøer, og den ligger tæt på øjet.

Spidssnudet Frø har en markant større og kraftigere fodrodsknude på undersiden af foden på bagbenene end Springfrø.

Springfrø er mere ensfarvet og mindre plettet end de to andre brune frøer. Den har typisk stærkere farver og ikke blot brun.

Den meget lavmælte skrattende kvækken kan minde om løgfrøens kvækken, der også udsendes under vand om natten. Men løgfrøen kvækker senere (efter midten af april) og yngler typisk i andre typer vandhuller, dvs. på sandjord i åbent land.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Butsnudet frø, Spidssnudet frø, Løgfrø

Biologi: Springfrø overvintrer på land og vandrer til vandhullerne allerede fra februar måned. Hannerne vandrer dertil først, og hunnerne vil i reglen først ankomme fra starten af marts. I lune vintre kan enkelte hanner vandre til ynglevandhullerne i januar og i sjældne tilfælde endog i slutningen af december, og så kan de begynde at kvække allerede på det tidspunkt. Arten er den tidligst ynglende danske padde (selv om den er en sydlig art), idet æggene lægges i fra starten af marts til midten af april, afhængig af hvor mild eller streng vinteren er. I sine yngleaktiviteter fører Springfrø en mere diskret tilværelse i vandhullet end de to andre brune frøer, idet den typisk opholder sig på bunden af vandhullet, og det er også nede fra bunden, at vi normalt kan høre dens lavmælte kvækken.

Selve æglægningen foregår meget skjult om natten - og ikke når man lyser på frøerne! Ampleksus eller klamrestilling og efterfølgende æglægning vil normalt finde sted mellem kl. 23 og 3.

Den nylagte ægklump er blot på størrelse med en bordtennisbold, men efter få dage bliver klumpen ca. 15-20 cm. I løbet af 5-14 dage dannes der luftblærer i gelémassen og ægklumpen stiger op til overfladen, hvor den herefter befinder sig. Nu virker gelémassen som et lille drivhus, hvor temperaturen kan blive flere grader højere end det omkringliggende vand. Æggene klækker efter 20-50 dage afhængig af temperaturen, og larverne går på land ca. 2,5 måneder senere. Efter yngletiden opholder de voksne individer sig på land, undertiden langt fra vandhullet. De unge frøer, der endnu ikke er blevet kønsmodne, er rent landlevende. Springfrøen går dvale i oktober måned.

Levested: Springfrø yngler i vandhuller beliggende i eller nær løvskov eller blandingsskov. Udover skovvandhuller kan den f.eks. yngle i markvandhuller, men jo længere væk de befinder sig fra skoven, desto færre æg vil arten lægge i dem. Den yngler overvejende i relativt lysåbne og ikke alt for skyggede vandhuller. Den trives dårligt i forurenede vandhuller eller i vandhuller med fisk eller udsatte ænder. Derudover er den ikke specielt kritisk i sit valg af ynglevandhul.

På land udgøres levestedet langt overvejende af løvskov eller blandingsskov. I nærheden af skov kan vi også finde springfrøer i f.eks. haver, lunde og parker, der ikke er alt for velfriserede. I sjældne tilfælde, hvor der mangler decideret skov, kan Springfrø forekomme i åbne arealer og i buskads. Det gælder på skovløse øer som Ærø, Hjortø og Bogø.

Man kan være heldig at se en springfrø springe op foran én, hvis man går hen over skovbunden. Der er størst chance i tørvejr, hvor skovbunden dog bør være let fugtig.

Udbredelse: Springfrø er udbredt på øerne øst for Jylland. Af de større øer kan nævnes Sjælland (generelt den sydlige halvdel), Fyn, Langeland, Lolland, Falster og Bornholm. Den er den eneste brune frø på Bornholm. Den lever tillige i Gribskov-komplekset i Nordøstsjælland, hvilket skyldes, at den blev udsat i Strødam-reservatet i 1969.

Den er en sydlig art, hvis nordgrænse går gennem Danmark. Den findes også i Sydsverige, og dens absolut nordligste forekomst er på Öland (på nordspidsen). Umiddelbart syd for Danmark i f.eks. Tyskland og Polen er forekomsterne spredte, og vi skal ned omkring Alperne, før Springfrø igen bliver almindelig. Den er også udbredt ned gennem Frankrig til det nordlige Spanien, i Italien og østpå findes den på hele Balkan samt i det nordligste Tyrkiet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Springfrø.

Hvornår ses den? Arten ses uden for dvaletiden fra ca. marts til oktober, men en del hanner kan i milde vintre være i vandhullerne allerede fra februar. I perioder med frost vil de blot skjule sig på bunden af vandhullerne. I yngletiden, altså i omkring februar, marts og april, er det lettest at finde voksne springfrøer i vandhullerne om natten fra omkring kl. 19 til kl. 2. I landfasen, typisk fra maj til september, vil der være størst chance for at finde voksne individer i dagtimerne på skovbunden. Her kan det være lettere at finde ungdyr i juli, august og september, men de er til gengæld lidt sværere at identificere.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på paddeogkrybdyratlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 12-10-2005. Beskrivelsen er senest redigeret af Henrik Bringsøe d. 07-10-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Bringsøe, H. 2004. Forår i Danmark: Find padder sidst på vinteren. Nord. Herp. Foren. 47(1): 26-32.

Bringsøe, H. 2007. Ekstrem dansk vinter: Varme får springfrøen meget tidligt i ynglevandhullerne. Nord. Herp. Foren. 50(2): 58-61.

Fog, K., Schmedes, A. & Rosenøren de Lasson, D. 2001. Nordens padder og krybdyr. Gads Forlag.

Jørgensen, K. 2009. Iagttagelser af springfrøens (Rana dalmatina) hemmelighedsfulde parringsadfærd. Nord. Herp. Foren. 51(5): 132-153.

Riis, N. 1995. Springfrøen (Rana dalmatina), vor sydlige forårsbebuder. In: Bringsøe, H. & Graff, H. (red.): Bevarelsen af Danmarks padder og krybdyr. - Nord. Herpet. Foren., Køge: 91-98.





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator