Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. marts 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Aspeseglvikler (Ancylis laetana)
Foto: Kjeld Brem

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Aspeseglvikler (Ancylis laetana)
Foto: Kjeld Brem


Foto/billede af Aspeseglvikler (Ancylis laetana)
Foto: Kjeld Brem


Foto/billede af Aspeseglvikler (Ancylis laetana)
Foto: Claus Halkjær



 Aspeseglvikler (Ancylis laetana) (læst 666 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Viklere (Tortricidae)

Kendetegn: Aspeseglvikler er en lille, lys vikler (tortricidae), som flyver i starten af sommeren (Maj-Juni).

Den er hvid på vingen, fra basis og udvidende langs Costa - og mere beige/gråbrun dorsalt, plettet med mindre mørkebrune og sorte områder. Langs costa små sorte kantpletter.

Ved forvingespidsen er et diffust beige-orange område med en hvid "stjerneform", hvis stråler peger ud i mange retninger. De mest fremadvendte stråler rammer costa næsten ved midten. Øjenfarven er lyst blå. Benene ringede i dybbrun nuance.

Længde i hvilestilling: 6-7 mm.

Larven har en speciel klar gul farve, med transparente pinacula. Dens hoved-pinacula hen langs ryggen ligger lidt specielt, idet de næsten danner 2 parallelle rækker, hvor de ved de fleste andre Micros danner en kileform på hver segment.

Derudover har larven en dybt, nøddebrunt hoved og 2 store dybbrune pletter på nakkeskjoldet.

Variation: Arten varierer ikke meget i udseende

Forveksling: Larven kan minde lidt om Gypsonoma minutana, som også lever på Bævre-asp (men den har larvetid i forsommeren)

Biologi: Imago flyver i forsommeren og lægger æg på især Bævre-asp, men Sortpoppel kan også forekomme.

Larven lever fra sidst på sommeren og ind i efteråret indspundet i et sammenfoldet blad, alternativt mellem flere blade.

1 generation pr år.

Larven mødes især i levende hegn med Bævre-asp, eller langs skovstier (ca i 1-2 m´s højde) på et solvendt sted.

Levested: Den kan mødes i åbne skove, haver, parker og levende hegn.

Udbredelse: Arten er nogenlunde fordelt ud over DK og almindelig.

Ancylis laetana er kendt i det meste af Europa, dog ikke syd for Pyranæerne, samt Irland og i Sydøsteuropa.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Aspeseglvikler.

Hvornår ses den? Imago flyver fra skumringen og kommer til lys.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Kjeld Brem d. 07-02-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Kjeld Brem d. 08-02-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
"Field guide to the Micromoths of Great Britain and Ireland" (2012) - P. Sterling og M. Parsons (s. 307/244)

Øvrige link:

- se linket HER

- se linket HER





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator