Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
30. juli 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Dagpåfugleøje (Aglais io)
Foto: Bent-Ole Ludvigsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | puppe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Dagpåfugleøje (Aglais io)
Foto: Søren Nygaard


Foto/billede af Dagpåfugleøje (Aglais io)
Foto: Henrik Greve


Foto/billede af Dagpåfugleøje (Aglais io)
Foto: Leif Knudsen



 Dagpåfugleøje (Aglais io) (læst 10980 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Takvingefamilien (Nymphalidae)

Kendetegn: Vingefang: 52-65 mm. Oversiden er mørkerød med store øjepletter på begge vingepar. Øjepletterne gør sommerfuglen mere synlig, men virker skræmmende på især insektædende fugle. Undersiden er mørkmarmoreret i sorte, brune og grå farver, hvilken fungerer som camouflage, når sommerfuglen hviler med sammenklappede vinger.

Larven er ca. 40 mm lang, og sort med små lyse prikker. Den har orange gangvorter og torne, der er op til 4 mm lange. Larverne findes oftest i flokke.

Variation: Sommerfugle har ofte dværgformer, og det samme kan forekomme hos Dagpåfugleøje. Øjepletternes størrelse kan desuden variere.

Forveksling: Let genkendelig på øjepletterne, og den kan ikke forveksles med nogen anden sommerfugl. I flugten kan arten til gengæld forveksles med såvel Admiral som Sørgekåbe. Admiralen flyver dog generelt langt mere aktivt end Dagpåfugleøjet, hvorimod Sørgekåben gerne svæver endnu mere

Biologi: På vore breddegrader har Dagpåfugleøje normalt kun en generation om året. Efter endt vinterdvale dukker de sultne sommerfugle op i marts-april, hvorefter de lægger æg på Stor nælde i løbet af april-maj. Enkelte efternølere ses dog langt ind i juni. De nyforvandlede sommerfugle ses fra midten af juli - med en tydelig top sidst på måneden - og efter kort tids fødesøgning går sommerfuglene i vinterdvale. I visse år ses dog et kraftigt vestgående træk af Dagpåfugleøjer ult. juli - pri. august.

I enkelte tilfælde ses en fåtallig 2. generation i oktober, men det sker yderst sjældent, idet det kræver en yderst varm forsommer, således at larveudviklingen her allerede har været næsten gennemført inden Sankt Hans.

Dagpåfugleøjet overvintrer i bygninger og hule træer, og arten udmærker sig ved (trods total dvaletilstand) at kunne sanse eventuelle flagermus eller mus, som ellers lige vil have sig en godbid. Sker dette, flasher sommerfuglen sine pletter, ligesom den udsender højfrekvente skræmmelyde ved at gnide vingerne mod hinanden.

Det bør nævnes, at Hjortetrøst er en særdeles populær foderplante i felten, og i store bevoksninger af Hjortetrøst kan man være heldig at se i tusindvis af de mørke sommerfugle.

Levested: Som en absolut habitat-generalist ses arten overalt, og da arten samtidigt trækker, kan den også findes i selv brændenælde-tynde områder som de vestligste klitrækker i Vestjylland. Den er en flittig gæst på havens sommerfuglebuske.

Udbredelse: Arten er almindelig og udbredt i hele landet, ligesom den findes i de fleste egne af Europa.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Dagpåfugleøje.

Hvornår ses den? Flyvetiden er juli-oktober og igen marts-juni efter overvintring.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Sommerfugleatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 04-09-2004. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 07-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Pullin, A. S. (1987): Adult feeding time, lipid accumulation, and overwintering in Aglais urticae and Inachis io (Leptidoptera: Nymphalidae). J. Zool. Lond. 211: 631 -641




Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator