Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
29. juli 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Admiral (Vanessa atalanta)
Foto: Inge Linden

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | puppe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Admiral (Vanessa atalanta)
Foto: ODM


Foto/billede af Admiral (Vanessa atalanta)
Foto: Jan Pedersen


Foto/billede af Admiral (Vanessa atalanta)
Foto: Ulf Bjerre



 Admiral (Vanessa atalanta) (læst 8647 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Takvingefamilien (Nymphalidae)

Kendetegn: Vingefang: 50-60 mm. Men der kan også forekomme individer helt ned til 40 mm. Bagvingen har orangerøde sømbånd med sorte pletter. Forvingen har et orangerødt bånd på tværs af vingen, og vingespidsen er sort med hvide kantpletter. Undersiden er i mørke nuancer og med et kompliceret mønster af matte farver og øjepletter.

Æggene er grønne med klare længderibber. Larven ligner andre takvingers larver, men kan kendes på en tydelig lysegul fodlinie, der ofte er opdelt i en række halvmåneformede pletter. Puppen er grålig med fine sorte streger og metalglinsende pletter på siden.

På trækket er Admiralen en rigtig aktiv-trækker, lidt ligesom en Dværgfalk. Vingeslagsfrekvensen er hurtig, og den svæver næsten aldrig. En mørk sommerfugl, der basker afsted, er derfor næsten altid en Admiral.

Variation: De sorte pletter på bagvingesømmen kan mangle, men ellers er der kun meget lille variation hos Admiralen.

Forveksling: Admiralen kan i siddende tilstand næppe forveksles med andre dagsommerfugle. Nybegyndere kan dog nok forveksle den med Tidselsommerfuglen.

I flugten er forveksling med Dagpåfugleøje nærliggende, med mindre dyrene ses tæt på. Dagpåfugleøjet har dog væsentligt bredere vinger og svæver langt mere end Admiralen.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Tidselsommerfugl, Dagpåfugleøje

Biologi: Admiralen overvintrer ikke i Danmark. Den trækker i stedet mod syd i perioden august-oktober og ender med lidt held syd for Alperne, hvor æglægning finder sted kort tid efter. Om foråret trækker de nye generationer nordover og ankommer til os i maj-juni. Æggene lægges i maj-juli, næsten udelukkende på Stor nælde. Æggene klækker efter knap en uge, hvorefter larven spinder sig et bladhylster hvor den tilbringer sin første tid. Efter ca. 3 uger bider den nu udvoksede larve en brændenældestængel halvt over, spinder et telt af nældetoppen og forpupper sig heri.

Undtagelsesvist kan Admiraler, der ikke er kommet af sted til Sydeuropa, overleve langt hen på vinteren i Danmark, især i år med rigelige mængder af nedfaldsfrugt, hvilket bl.a. var tilfældet i vinteren 2006-07, hvor der sås Admiraler i massevis, når vejret var mildt. Selv om Admiralerne klarede sig langt ind i marts, formåede de næppe at finde mage, parre sig og lægge æg, inden de døde af alderdom (eller det, der er værre). Således var forekomsten i sommeren 2007 nærmest under middel

Levested: Admiralen ses i haver, parker, skove, moser og andre steder, hvor der vokser brændenælde. Den tiltrækkes af mange forskellige blomster, eksempelvis buddleja og gyldenris. Den ses også i stort tal på nedfaldsfrugter. Under trækket kan den ses overalt.

Udbredelse: Admiralen er udbredt i hele landet og kan træffes overalt, lige fra de mindste øer til en altan i storbyen.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Admiral.

Hvornår ses den? De første trækgæster ankommer sidst i maj. En ny generation dukker op sidst i juli, og i august-oktober trækker sommerfuglene sydpå. På de gode sydvendte træksteder kan der på gode dage ses i tusindvis af trækkende Admiraler - normalt med en top ult. september. I normale år ses de sidste Admiraler primo november.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Sommerfugleatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 10-04-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 07-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, MDD, 2001: Observationer af trækkende admiraler (Vanessa atalanta L.) i Danmark 1995-2000. Flora og Fauna 107: 1-5

Stefanescu, C. 2001. The nature of migration in the red admiral butterfly Vanessa atalanta: evidence from the population ecology in its southern range. Ecological Entomology, 26: 525-536.

Stoltze, M (1996): Danske Dagsommerfugle, Gyldendal.





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator