Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: ODM
    Foto: ODM
  • Fotograf: Brian Willum Petersen
    Foto: Brian Willum Petersen
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen

Atlas

: Admiral overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 50-60 mm. Men der kan også forekomme individer helt ned til 40 mm. Bagvingen har orangerøde sømbånd med sorte pletter. Forvingen har et orangerødt bånd på tværs af vingen, og vingespidsen er sort med hvide kantpletter. Undersiden er i mørke nuancer og med et kompliceret mønster af matte farver og øjepletter.

Æggene er grønne med klare længderibber. Larven ligner andre takvingers larver, men kan kendes på en tydelig lysegul fodlinie, der ofte er opdelt i en række halvmåneformede pletter. Puppen er grålig med fine sorte streger og metalglinsende pletter på siden.

På trækket er Admiralen en rigtig aktiv-trækker, lidt ligesom en Dværgfalk. Vingeslagsfrekvensen er hurtig, og den svæver næsten aldrig. En mørk sommerfugl, der basker afsted, er derfor næsten altid en Admiral.

Admiral
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Stefansen

Variation

: De sorte pletter på bagvingesømmen kan mangle, men ellers er der kun meget lille variation hos Admiralen.

Forveksling

: Admiralen kan i siddende tilstand næppe forveksles med andre dagsommerfugle. Nybegyndere kan dog nok forveksle den med Tidselsommerfuglen.

I flugten er forveksling med Dagpåfugleøje nærliggende, med mindre dyrene ses tæt på. Dagpåfugleøjet har dog væsentligt bredere vinger og svæver langt mere end Admiralen.

Udbredelse

: Admiralen er udbredt i hele landet og kan træffes overalt, lige fra de mindste øer til en altan i storbyen.
Admiral - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: De første trækgæster ankommer sidst i maj. En ny generation dukker op sidst i juli, og i august-oktober trækker sommerfuglene sydpå. På de gode sydvendte træksteder kan der på gode dage ses i tusindvis af trækkende Admiraler - normalt med en top ult. september. I normale år ses de sidste Admiraler primo november.

Tidsmæssig fordeling

af Admiral baseret på Naturbasens observationer:
Admiral - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Admiral - månedlig fordeling

Biologi

: Admiralen overvintrer sjældent i Danmark. Den trækker i stedet mod syd i perioden august-oktober og ender med lidt held syd for Alperne, hvor æglægning finder sted kort tid efter. Om foråret trækker de nye generationer nordover og ankommer til os i maj-juni. Æggene lægges i maj-juli, næsten udelukkende på Stor nælde. Æggene klækker efter knap en uge, hvorefter larven spinder sig et bladhylster hvor den tilbringer sin første tid. Efter ca. 3 uger bider den nu udvoksede larve en brændenældestængel halvt over, spinder et telt af nældetoppen og forpupper sig heri.

Undtagelsesvist kan Admiraler, der ikke er kommet af sted til Sydeuropa, overleve langt hen på vinteren i Danmark, især i år med rigelige mængder af nedfaldsfrugt, hvilket bl.a. var tilfældet i vinteren 2006-07, hvor der sås Admiraler i massevis, når vejret var mildt. Selv om Admiralerne klarede sig langt ind i marts, formåede de næppe at finde mage, parre sig og lægge æg, inden de døde af alderdom (eller det, der er værre). Således var forekomsten i sommeren 2007 nærmest under middel

Levested

: Admiralen ses i haver, parker, skove, moser og andre steder, hvor der vokser brændenælde. Den tiltrækkes af mange forskellige blomster, eksempelvis buddleja og gyldenris. Den ses også i stort tal på nedfaldsfrugter. Under trækket kan den ses overalt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Hansen, MDD, 2001: Observationer af trækkende admiraler (Vanessa atalanta L.) i Danmark 1995-2000. Flora og Fauna 107: 1-5

Stefanescu, C. 2001. The nature of migration in the red admiral butterfly Vanessa atalanta: evidence from the population ecology in its southern range. Ecological Entomology, 26: 525-536.

Stoltze, M (1996): Danske Dagsommerfugle, Gyldendal.

De senest indberettede arter i Naturbasen: