Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai

Kendetegn

: Stængel krybende - opstigende med forgrening og ofte i tætte, helt eller næsten dækkende bevoksninger. Rhizoider i totter fra og ved grunden af bugblade.

Den har 2 typer blade: sideblade og bugblade, der er noget forskellige.

Sideblade underliggende, meget skråthæftede, ofte tydeligt nedløbende, udrandede el. spidst 2-lappede, sjældent hele.

(Celler uden el. med små hjørnetrekanter. Hver celle med kugleformede - ellipsoidiske olielegemer, sammensatte af mange, tydeligt afgrænsede oliedråber. Kutikula glat).

Bugblade udspærrede - åbne, store, tydeligt 2-fligede, ofte med tænder ved grunden af fligene

De fleste, men ikke nødvendigvis alle sideblade, er but-udrandede, nogle kan være kort tilspidsede.

Bugbladene er alle tydeligt 2-fligede og tilspidsede.

Forskelligbladet Kamsvøb
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jonas Hansen Tchikai

Forveksling

: Slægten er ret let genkendelig. Andre arter i slægten har kun 1 type sideblade, og kun Forskelligbladet Kamsvøb har tydeligt forskellige typer sideblade.

Sylspidset Kamsvøb L. bidentata har kun 1 type sideblade som er tydeligt længere tilspidsede end hos Forskelligbladet Kamsvøb.

Liden Kamsvøb L. minor har ens sideblade på samme stængel, og de er kort 2-lappede med butte til spidse lapper. Den har ofte ynglelegemer til stede i store mængder.

Udbredelse

: Meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Forskelligbladet Kamsvøb - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Forskelligbladet Kamsvøb kan ses året rundt.

Tidsmæssig fordeling

af Forskelligbladet Kamsvøb baseret på Naturbasens observationer:
Forskelligbladet Kamsvøb - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Forskelligbladet Kamsvøb - månedlig fordeling

Biologi

: En levermos med sædvanlig biologi, hvor den grønne plante bortset fra eventuelle sporehuse har 1 sæt kromosomer (1n) og kun sporehusene 2 sæt kromosomer (2n).

Levested

: Typisk på stubbe, især ret friske nåletræsstubbe.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den danske mosflora II. Levermosser og hornkapsler, Irina Goldberg og Jan Larsen - kan downloades på Bryologkredsens hjemmeside.

De senest indberettede arter i Naturbasen: