Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp | Naturbøger
fyld
26. juni 2016
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Nældens Takvinge (Aglais urticae)
Foto: Inge Linden

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | puppe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Nældens Takvinge (Aglais urticae)
Foto: Klaus Thommesen


Foto/billede af Nældens Takvinge (Aglais urticae)
Foto: Anne-Grethe Lentz


Foto/billede af Nældens Takvinge (Aglais urticae)
Foto: Jan Fischer Rasmussen



 Nældens Takvinge (Aglais urticae) (læst 13049 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Takvingefamilien (Nymphalidae)

Kendetegn: Vingefang: 45-50 mm. Nældens Takvinge er Danmarks nationalsommerfugl. Den har en lys rødbrun overside med sorte og gule pletter. Sømfelterne har tydelige blå pletter. Forvingerne har tydelige hvide kantpletter ved spidserne, og bagvingerne har mørke rodfelter. Undersiden har en mørk grundfarve med et lyst gulligt mellemfelt på forvingen og et lysebrunt bånd på yderste del af mellemsømmen på bagvingen. Æggene er grønne med længderibber. Larven er knap 40 mm lang, og er sort med gule længdestriber.

Variation: De sorte pletter kan variere i størrelse, og grundfarven kan i sjældne tilfælde være lys.

Forveksling: Nældens takvinge kan forveksles med andre takvinger, eksempelvis den sjældne Kirsebærtakvinge, men kendes især fra disse på de hvide forvingepletter.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Kirsebærtakvinge

Biologi: Arten flyver højt i spiralflugt under forårsparringen. Hannen er territorial og jager andre insekter væk fra området omkring dens hvileplads. Æggene lægges på nælder, og de udklækkede larver lever ofte i flok.

Levested: Nældens Takvinge lever faktisk overalt, hvor der er nælder, eksempelvis i skov, i åbent land, på grøftekanter, i haver og ved huse. Den overvintrer i huse, hule træer og lignende steder.

Udbredelse: Nældens takvinge er vidt udbredt i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Nældens Takvinge.

Hvornår ses den? Arten flyver aktivt efter overvintringen, dvs. allerede fra fra marts og hen i juni. Anden generation flyver fra juni-oktober, hvorefter den overvintrer.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Sommerfugleatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 04-06-2005. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 07-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Møller, P.F. (1999): Danmarks Insekter. Politikens Forlag

Stoltze, M. (1997): Dagsommerfugle i Danmark. Gyldendal.





Tilpasset søgning
Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator