Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kim Vognsen
    Foto: Kim Vognsen
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Ingolf Petersen
    Foto: Ingolf Petersen

Atlas

: Det Hvide C overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 45-50 mm. Det hvide C er det mest takkede medlem af den danske takvingefamilie. Oversiden er orangebrun med mørke tegninger. Undersiden har en gråbrun marmorering og en hvid c-lignende tegning, der har givet arten sit navn. Hunnen er lidt lysere end hannen og med mindre takket vingesøm. Det hvide C er meget hurtig og svirrende i sin flugt.

Den udvoksede larve er meget tornet og farvemæssigt 2-delt: Forrest med orange ryg og torne, fra 6. segment og bagud med hvid ryg og torne. Siderne er en blanding af blåsort og orange i et indviklet mønster. Larven kan dog også forekomme i en meget gullighvid form med meget lidt markering og hvide torne. Den indtager en karakteristisk forvredet proptrækkerstilling i hvile, og når den er skræmt. Den kan sidde sådan i timevis. Puppen er let at kende fra andre takvingers, pga to indaddrejede kroge i enden og 6 skinnende midterpletter.

Det Hvide C
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ricky Damm Nielsen

Variation

: Den c-lignende tegning kan være mere eller mindre lukket og ligne et O, G eller et D. Larver har 2 generationer, hvoraf den 2. er langt den største (august til starten af september). De meget få larver, der forpupper sig før Sankthans, udvikler sig til en meget lys variant, der kaldes hutchinsoni-formen. Disse udgør ca. 10% af de individer, der klækker i sommerens løb.

Forveksling

: Det hvide C kan forveksles med andre takvinger, især arter som Østlig takvinge og Kirsebærtakvinge. Disse arter er dog meget sjældne, er mindre takkede og mangler den hvide c-tegning på vingens bagside.

Udbredelse

: Det hvide C har været en meget sjælden østdansk art, men er blevet mere talrig de seneste år, hvor den har bredt sig over Fyn og op ad den jyske østkyst.
Det Hvide C - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Det hvide C kan ses allerede fra marts efter overvintringen. Her flyver den til starten af juni. En ny generation kommer på vingerne sidst i juni og kan ses helt hen i oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Det Hvide C baseret på Naturbasens observationer:
Det Hvide C - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Det Hvide C - månedlig fordeling

Biologi

: Det hvide C overvintrer i hule træer, imellem visne blade eller i tæt vegetation. Æggene lægges på Stor nælde (Urtica dioica), Humle (Humulus lupulus), Elm (Ulmus) samt Pil (Salix) og måske Ribs? Larven kan træffes i skovkanter, krat, levende hegn og haver. Hver larve lever delvist enkeltvis, men der kan godt forekomme flere inden for nogle meter. Den opholder sig især på undersiden af blade, evt stængler. Den bliver 35-40 mm lang og forpupper sig efter 15-40 dage afhængigt af sommerens temperatur og klækkes efter 2-3 uger. Puppelængde, ca 20 mm og ophængt på samme måde som andre takvinger, f.eks. på en gren.

Levested

: Det hvide C er knyttet til skovbryn, skovlysninger og andre lysåbne områder med foderplanterne - desuden også i randen af boligområder. Den strejfer dog meget omkring og kan godt træffes andre steder. Den søger til mange forskellige blomster som pil, brombær, hjortetrøst, tidsler, gyldenris og buddleja, men også til havernes nedfaldsfrugt.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Stoltze, M (1996): Danske Dagsommerfugle, Gyldendal

De senest indberettede arter i Naturbasen: