Hedeskratte

Se alle 

 ID-billeder

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Denne Hedeskratte er fotograferet på Øland, som er den nærmeste lokalitet.

Kendetegn

: Hedeskratten var med sine 30-39 mm Danmarks største hjemmehørende markgræshoppe. Arten er meget kraftigt bygget. Græshoppen er camouflagefarvet, og er spættet i sort, gråt, brunt og ofte også grønt. Baglårene er meget korte og brede, og har to mørke pletter eller tværbånd. Vingerne strækker sig lidt ud over bagkropspidsen, og er spættede lige som kroppen, dog kan det flyde sammen til to mørke bånd. Den inderste halvdel af bagvingerne er smukt rosarøde med et mørkebrunt bånd, den yderste halvdel er gennemsigtig.

Variation

: Varierer meget i farvetegningerne, dog går nogle tegninger næsten altid igen.

Forveksling

: Hedeskratten bør ikke forveksles med noget som helst, grundet den store størrelse og den karakteristiske flugtlyd.

Trommeslager (Psophus stridulus) kan måske ligne Hedeskratten lidt, men dens bagvinger er postkasserøde, og kroppen er som regel mørkere. Arten er regnet for dansk i ældre litteratur, og skulle især kunne findes i Nordsjælland, men da der ikke findes nogen belægseksemplarer, har arten måske aldrig levet her. Den fandtes tidligere i Skåne, men er sandsynligvis uddød. Den findes endnu pletvist i det sydlige Sverige.

Blåvinget Steppegræshoppe og Blåvinget Ørkengræshoppe kan ligne i kropsbygningen, men de er dog kun halvt så store som Hedeskratten, har blå bagvinger, og der som regel er lysere med to tydelige mørke tværbånd på forvingerne.

Udbredelse

: Den fandtes tidligere spredt i Midt- og Vestjylland, men forsvandt gennem 1900-tallet hurtigt fra samtlige kendte lokaliteter. Arten havde længe sin højborg i de vesthimmerlandske heder, men er ikke observeret her siden 1941 (Tandrup Hede). 1941 blev også året for den sidste registrering i Søhøjlandet. Hedeskratte blev for sidste gang registreret i Danmark i 1949 ved Abildhede (Varde Å), og det er desværre meget usandsynligt at arten stadig findes hos os.

Også i resten af Europa er arten gået kraftigt tilbage. Tidligere fandtes den også på Lüneburger Heide, men forsvandt i første halvdel af 1900-tallet. I Nord- og Centraleuropa findes arten i dag kun på Ölands Alvar, på et enkelt militærområde i Litauen, samt langs floder i den tyske og østrigske del af alperne.

Hedeskratte - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Nymfen fra maj til august, den voksne fra juli til september.

Tidsmæssig fordeling

af Hedeskratte baseret på Naturbasens observationer:
Hedeskratte - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hedeskratte - månedlig fordeling

Biologi

: Den lever af planteføde, især forskellige græsser og mosser. Æggene lægges i jorden og klækkes det efterfølgende forår. Efter et antal uger er nymferne, der har 4 stadier, fuldt udviklede. Den er en god flyver, og flyver normalt 5-10 meter, når den bliver skræmt op, men den kan sagtens flyve meget længere. De smukke rosarøde vinger ses kun, når dyret bliver skræmt op. Under flugten slår den bagvingerne sammen og laver derved den karakteristiske flugtlyd, som har givet arten sit danske navn. Lyden er meget høj, og man kan let høre den på lang afstand, selv i ret kraftig vind. Artens spættede udseende gør den så godt som umulig at få øje på. Kun når den bliver skræmt op kan man se hvor den lander, og derved komme tæt på den. Arten har også en særlig parringsflugt. Her flyver hannen rundt over hunnen, i skiftevis skrattende og lydløs flugt. Hedeskratten kan også stridulere (synge) på samme måde som de andre markgræshopper, men udover en kort tik-lyd, er den lydløs. Lignende "lydløs stridulation" ses også hos torngræshopperne.

Levested

: I Danmark fandtes den på heder med lav og sparsom bevoksning. Oftest levede den kun i et lille område af hederne, hvor forholdende var optimale.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Ole Fogh Nielsen: De Danske Græshopper, Apollo Books

Knud TH. Holst: Danmarks Fauna. Kakerlakker, Græshopper og Ørentviste, Gads Forlag 1970.

De senest indberettede arter i Naturbasen: