Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Allan  Kristensen
    Foto: Allan Kristensen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Han af Skovperlemorsommerfugl, med de karakteristiske og tydelige grå-hvide duftskælspletter på forvingeoversiden.

Atlas

: Skovperlemorsommerfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefanget er på 50-60 mm typisk (han-hun). Begge vingepars oversider er orange, med pletter og mønstre i sort. Forvingeundersiden minder om oversiden, men har en mere dæmpet orange grundfarve. Bagvingeundersiden er dækket af sølvpletter (spejlpletter). Langs vingesømmen er der også en kæde af sølvpletter. Ved bagvingeundersidens rod er der desuden en svag grøn-brun skældsætning ("bestøvning").
Skovperlemorsommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ken Jensen

Variation

: Ingen betydelig variation forekomemmer i Danmark, men formen cleodoxa, som er ret hyppig, har på bagvingeundersiden gule pletter i stedet for sølvpletter.

Forveksling

: Skovperlemorsommerfugl kan let forveksles med Markperlemorsommerfugl og Klitperlemorsommerfugl. Markperlemorsommerfugl har dog generelt en langt mere grønlig bagvingeunderside. Artsadskillelsen af Skovperlemorsommerfugl og Klitperlemorsommerfugl er straks noget vanskeligere. Vinkelpletterne langs vingesømmet på Klitperlemorsommerfugls forvingeunderside er alle utydelige/udtværede. Hos Skovperlemorsommerfugl er det kun de allerøverste pletter, oppe ved forvingehjørnet, der er utydelige, mens de nederste pletter ved forvingekanten er tydeligt sorte og ret markante. Hannerne af Skovperlemorsommerfugl kan let kendes på de grå-hvide duftskælpletter på forvingeoversiden, som Klitperlemorsommerfugl ikke har. Desuden er Skovperlemorsommerfugl typisk noget større og mørkere end Klitperlemorsommerfugl.

Udbredelse

: Skovperlemorsommerfugl er stadig nogenlunde almindelig på Midt-og Sydsjælland, især på Stevns hvor den stadig findes mange steder. Skovperlemorsommerfugl er i dag helt forsvundet fra Fyn, Lolland-Falster, og Nordsjælland (hvor den tidligere var meget almindelig). I Jylland findes den i dag (efter også her at have været udbredt, men ikke nær så almindelig som på Øerne) kun langs nordvestkysten fra Skagen til Hanstholm, og på to isolerede lokaliteter i Hammer Bakker og ved Godthåb. På Læsø er den fortsat almindelig. Arten findes stadig en del steder på Bornholm. De bedste bestande er i Almindingen og Rø Plantage, hvor arten er meget almindelig. Derudover findes der endnu nogle få isolerede populationer på Nord- og Østbornholm.

Tilbagegangen i Danmark skyldes næsten udelukkende gyllespredningen på markerne om foråret (den absolut alvorligste og mest ødelæggende årsag til dagsommerfuglenes tilbagegang i Danmark), hvilket får gødningselskende planter som græs og brændenælder til at gro op og overvokse lavere, varme- og lysafhængige planter, som f.eks. Skovperlemorsommerfugls foderplanter, violerne.

Skovperlemorsommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra slutningen af juni til først i september. Interessant nok, starter de skovlevende sjællandske og bornholmske individer typisk flyvetiden et stykke tid før de (normalt) klitlevende individer i Nordjylland. Larvetiden er fra starten af april til starten af juni.

Tidsmæssig fordeling

af Skovperlemorsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Skovperlemorsommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovperlemorsommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Akkurat som Markperlemorsommerfugl, har Skovperlemorsommerfugl en svævende flugt, med jævnlige kraftige vingeslag. Den er en ivrig blomsterbesøger, og bruger meget tid på at fouragere. Hannerne afpatruljerer store arealer i deres søgen efter uparrede hunner.

Ægget er det overvintrende livsstadie. Den lille larve bryder æggeskallen i april måned, og umiddelbart efter begynder den lille larve at æde løs på diverse violer og stedmoderblomster.

Levested

: I Nordjylland er Skovperlemorsommerfugl knyttet til hede- og klitområder, mens den på Sjælland og Bornholm lever på ugødede skovenge og lign., som regel med gode mængder egnede nektarplanter.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

De senest indberettede arter i Naturbasen: