Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Larsen
    Foto: Thomas Larsen
  • Fotograf: Thomas Larsen
    Foto: Thomas Larsen
  • Fotograf: Thomas Larsen
    Foto: Thomas Larsen

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Øverst han af niobe, nederst han af adippe.

Atlas

: Klitperlemorsommerfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefanget er på 43-57 mm. Oversiden er gylden, med et væld af sorte pletter og mønstre. Forvingeundersiden er mat-orange, med spredte mørke pletter og streger. Bagvingeundersiden er ligeledes mat-orange, men med adskillige spredte spejlpletter (perlemorpletter). Langs bagvingeundersidens vingesøm er der desuden en "kæde" af trekantede perlemorpletter.
Klitperlemorsommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Thomas Larsen

Variation

: Bagvingeundersiden kan variere meget. En af de hyppigste former er eris-formen, hvor spejlpletterne på bagvingeundersiden er gule i stedet for sølvfarvede. Denne form var især hyppig på Sjælland.

Forveksling

: Klitperlemorsommerfugl kan let forveksles med Markperlemorsommerfugl og (især) Skovperlemorsommerfugl. Markperlemorsommerfugl har dog en meget karakteristisk bagvingeunderside, idet skælsætningen ("sommerfuglestøvet") i et stort område ved vingeroden er grønligt. Klitperlemorsommerfugl og Markperlemorsommerfugl har begge en kæde af spejlpletter (perlemorpletter) langs bagvingeundersidens vingesøm, men hvor den er sammenhængende hos Klitperlemorsommerfugl, er den adskilt hos Markperlemorsommerfugl (i tilfældet med eris-formen af Klitperlemorsommerfugl, er spejlpletterne i "kæden" gullige i stedet for sølv-farvede). Dertil er der hos Klitperlemorsommerfugl en række små øjepletter over denne "kæde", hvilket ikke gør sig gældende hos Markperlemorsommerfugl.

Adskillelsen fra Skovperlemorsommerfugl er normalt ret svær, og enkeltindivider kan ikke altid kendes selv på indsamlede dyr. Det bedste kendetegn er vinkelpletterne langs forvingeundersidens vingesøm, der på Klitperlemorsommerfugl alle er slørede/udtværede. Hos Skovperlemorsommerfugl er det kun de allerøverste pletter, oppe ved forvingehjørnet, der er slørede, mens de nederste pletter, ved forvingekanten, er tydeligt sorte. Hannen af Skovperlemorsommerfugl kan bestemmes sikkert ud fra forvingeoversidens 2 fortykkede ribber med aflange, glinsende sorte duftskælsstriber, der kun er svagt udviklede eller slet ikke tilstede på Klitperlemorsommerfugl. Generelt er Skovperlemorsommerfugl også større og mørkere end Klitperlemorsommerfugl, hvilket kan bruges til at foretage optællinger af de to arter på lokaliteter hvor de begge er repræsenteret.

Udbredelse

: Klitperlemorsommerfugl fandtes tidligere på mange lokaliteter i Nord-, Nordvest- og Sydsjælland, men er stort set kun fundet på Melby Overdrev (Nordøstsjælland), Lumsås og Korevlerne (nordlige Vestjælland) siden 70erne. Det sidste sikre sjællandske fund er fra Melby Overdrev, og blev gjort i 1989. På Fyn skulle den være fundet nogle få steder tilbage i midten af 1900-tallet. Imidlertid har det vist sig, at de fynske fund formentlig alle er et resultat af bevidst fup. I dag kendes Klitperlemorsommerfugl fra en del steder langs den jyske vestkyst, nogle få steder i Østjylland, en del steder i Nordjylland, nogle få steder på Sydbornholm, og på en række mindre øer som Rømø, Fanø, Mandø, Læsø, Samsø, og Anholt.
Klitperlemorsommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er juni-august, larvetiden april-maj.

Tidsmæssig fordeling

af Klitperlemorsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Klitperlemorsommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Klitperlemorsommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Klitperlemorsommerfugl er en ivrig blomsterbesøger, der ikke er kræsen i sit valg af nektarplanter. Den er en hurtig og kraftfuld flyver, der kan være svær at følge. Hannerne opretter ikke territorier, men afpatruljerer ganske enkelt blot lokaliteterne i deres søgen efter uparrede hunner.

Ægget lægges nær stedmoderblomster eller Hundeviol (der er den vigtigste foderplante i Danmark). Æglægning er også set på Kratviol. Larven overvintrer som klækningsklar inde i ægget. Om foråret gnaver den sig ud, og søger mod den nærmeste viol eller stedmoderblomst.

Levested

: Klitperlemorsommerfugl flyver typisk på heder, overdrev, klitter og andre tørre og sandede steder. Flere steder på Sjælland, fløj den i starten af 1900-tallet på tørre skovlysninger.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Klaus Hermansen: Dagsommerfugle i Danmark, 2010.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: